Almindelig Handelsvidenskab/2.1

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P.G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn


Almindelig Handelsvidenskab.djvu Almindelig Handelsvidenskab.djvu/1 47-48

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

1. Om Caravanerne.

Til de Samfærdselsmidler, som have holdt sig uforandret i Tidernes Løb, og som ikke synes modtagelige for synderlig Forbedring, høre Caravanerne, som endnu ere det eneste Forbindelsesmiddel i det indre Asien og Afrika, og tildeels ogsaa benyttes i enkelte Dele af Amerika. Mange Reisende, som have fælles Maal, slutte sig der sammen til gjensidig Beskyttelse; thi i de lovløse Egne, hvorigjennem Caravanerne drage, maa man være belavet paa at forsvare sig selv og sit Gods med Vaaben i Haanden, paa samme Maade som i Middelalderen de reisende europæiske Kjøbmænd maatte forsvare sig mod Rovridderne. De Handelsvarer, som Caravanen fører med sig, transporteres i Reglen ved Hjælp af Lastdyr, da Veiene kun sjeldnere tillade Anvendelsen af Vogne. Til Lastdyr bruges saavel Kamelen som Lamaet, Hesten, Oxen, Mulæslet, Geden og Faaret, ja i enkelte Egne (Himaleya) maa selve Mennesket gjøre Tjeneste som saadant. Kamelen bruges meget hyppigt paa Grund af dens store Udholdenhed og Nøisomhed; men ofte tillader Climaet ikke dens Anvendelse og i meget bjergfulde Egne passer den heller ikke godt; paa de indiske Sletter kan den belæsses med 12 à 15 Centner. Selv Elefanten tæmmes og bruges som Lastdyr i Indien. — Da Caravanerne ere udsatte for røveriske Overfald, reise de ofte under Ledsagelse af Soldater. En Reisende fortæller, at han i Thibet saae en Caravane, som bestod af flere mindre, der for Sikkerheds Skyld havde sluttet sig sammen, og nu talte 15000 Grynte-Oxer, 1200 Heste, 1200 Kameler og nogle Tusind Mand, deels Thibetaner deels Mongoler. Skjøndt alle vare bevæbnede, havde Fyrsten dog medgivet dem en Sikkerhedsvagt paa 300 Mand Soldater og endvidere skulde 200 mongolske Ryttere ledsage dem til Thibets Grændser. Det sees bedst heraf hvilke Besværligheder Forsendelsen med Caravaner medføre; men hvor Veie enten ganske mangle eller dog ere meer eller mindre ufremkommelige, hvor Retssikkerheden ikke kan haandhæves, hvor tillige Klimaet og den tynde Befolkning forhindrer Udviklingen af mere tidssvarende Befordringsmidler, der maa man tage tiltakke dermed; Vesteuropæerne vilde gyse tilbage ved Tanken om de Savn og Farer, som Kjøbmanden i hine Lande udsætter sig for.