Almindelig Handelsvidenskab/2.2

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P.G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn


Almindelig Handelsvidenskab.djvu Almindelig Handelsvidenskab.djvu/1 48-50

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.


2. Om Landeveiene.

Det vil af det Forananførte være indlysende, at Anlæget af kunstige Veie, hvorved de naturlige Hindringer, som Terrainforholdene fremkalde, kunne overvindes, ere en nødvendig Betingelse for at lette Samfærdselen tillands. Saadanne Veie havdes allerede i det gamle Egypten og under det romerske Riges Blomstring bleve flere anlagte i Europa. »Prægtige Veie udstraalede dengang i alle Retninger fra Rom til Jerusalem, til York, til Rheims, til Brindisi og til Constantinopel. For hver femte Miil var der en Station paa 40 Heste, saa at priviligerede Reisende kunde tilbagelægge 20 Miil om Dagen.« Disse Veie forfaldt imidlertid senere og nu findes der kun Levninger af dem, hvoraf det dog fremgaaer, at man i hine Tider ret vel kjendte den Kunst at bygge forsvarlige Veie. Det er først imod Midten af det 17de Aarhundrede, at man i Europa atter begyndte paa Veianlægene, først i Frankrig og efterhaanden i de andre europæiske Lande, og Veianlægene ere senere blevne planmæssigt ordnede i de fleste af disse.

Den første Chaussee heri Danmark anlagdes i 1764 mellem Kjøbenhavn og Frederiksborg og fra 1764 til 1793 byggedes endeel Chausseer paa Sjælland, men derefter gik Arbeidet istaae indtil 1821, da man atter for Alvor tog fat. Vi have nu Chausseer fra Kjøbenhavn 1) over Fredensborg til Helsingør, 2) over Roeskilde, Ringsted, Sorø, Slagelse til Korsør, 3) over Roeskilde, Holbek til Kallundborg, 4) over Kjøge til Vordingborg. Paa Lolland—Falster fra Gaabense til Nykjøbing og fra Gaabense til Guldborg og derfra til Saxkjøbing, Maribo og Nakskov med Sidevei til Nysted. I Fyn fra Slipshaven til Nyborg, Odense, Middelfart med Sidevei til Assens og fra Nyborg til Faaborg og derfra til Bøiden med Overfart til Als. I Jylland gaaer een Vei fra Snoghøi sydpaa til Kolding, en anden fører fra Snoghøi nordpaa til Veile, Horsens, Skanderborg, Aarhuus, Randers, Hobro, Aalborg, Nørresundby, Hjørring og Frederikshavn. Paa Jyllands vestlige Side fører Veien fra Thisted over Ottesund, Struer, Holstebro, Ringkjøbing og Varde til Ribe. I Jylland findes dernæst to Tverveie, nemlig fra Randers over Viborg og Skive til Holstebro og fra Aarhuus over Silkeborg til Ringkjøbing. Samtlige disse Veies Længde, der alle ere chausserede, udgjør omtrent 180 Miil. Af mindre Landeveie have vi omtrent 620 Miil og endelig en stor Deel saakaldte Biveie, som ogsaa ere grundforbedrede i den nyere Tid.

Medens vort Lands naturlige Beskaffenhed gjør Anlæget af Veie forholdsviis let og billigt, have vi tillige i den lette Adgang til Havet et Fortrin fremfor mange andre Lande, hvor Landtransporten maa benyttes i større Udstrækning end her.

Vor Tid har, hvad Veibygningsvæsenet angaaer, vidst at overvinde selv meget store Hindringer, som Terrainforholdene frembyde; vel opviser vort eget Land, af allerede anførte Grunde ingen Exempler derpaa, men vi behøve blot at see hen til Norge, hvor man i de senere Aar med stor Bekostning har langs Tyrifjordens østlige Kyst og Sandvigselven anlagt den saakaldte Svangstrandsvei, der er sprængt i Fjeldets Udkant, saa at man paa den ene Side har Fjorden og Elven dybt under sig, medens Fjeldet paa den anden Side reiser sig steilt iveiret. En lignende imposant Chaussee fører fra Drammen gjennem Lierdalen og langs Holsfjorden.