Den danske Rigsdag/1/71

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 260-261

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

L. Pedersen.

Gaardfæster i Aaside pr. Præstø. Født den 2den April 1826.


Præstø Amts fjerde Valgkreds, det har Præstø til Valgsted, repræsenteres for Tiden i Folketinget af Gaardfæster Lars Pedersen af Aaside. Det er en Valgkreds, der just ikke altid kan siges at have sat den Ære højt, som Grundloven gav den: at vælge en Repræsentant til Folkethinget; det var i denne Valgkreds, det utrolige skete, at en Mand som Bomuldsvæver H. Hansen af Mehrn, hvis Rygte var stærkt anfægtet, slog den ligesaa højtagtede som populære Frihedsven Prof. H. N. Clausen, og det endog til den grundlovgivende Rigsdag, altsaa paa en Tid, da Clausens Berømmelse stod paa sit højeste, og da hans Frihedsarbejde i Forbindelse med Schouw og Hvidt vandt ham Folkets Kjærlighed og Taknemlighed.

Den nuværende Repræsentant hædrer vel heller ikke Kredsen, men han er dog en Gaardmand med Hjemstavn dernede, og hans Valg kan derfor bedre forstaas og forsvares. Tilmed er L. Pedersen en meget agtværdig og hæderlig Mand, med en bramfri og tiltalende Fremtræden og med en ret sund Forstand.

Han spiller ingen Rolle i Rigsdagen og taler næsten aldrig, men han følger med og tager vistnok sit Standpunkt af en ærlig Overbevisning. Han hører Bergs Gruppe til og følger den baade i tykt og tyndt, som en særlig trofast Menig; dette er egentlig ret mærkeligt; thi han er vistnok i Hjærtet en virkelig medgjørlig Mand, der gjerne vil have, at alt skulde gaa fredeligt og godt til bedste for det hele. Her er et nyt Vidnesbyrd om den Skade, Førerne gjøre.

L. Pedersen er en høj, kraftig bygget Bonde med et rart Ansigt og et hyggeligt Præg af Støthed og Soliditet. Man føler sig tiltalt af denne Bondeskikkelse, og den Tolerance, han lægger for Dagen i Samtale med Modstandere, forstærker det gode Indtryk, hans beskedne og nette Fremtræden gjør. Han er af de Modstandere, man let forsoner sig med, og er han end ikke nogen fremtrædende dygtig Rigsdagsmand, saa hører han dog til dem, hvis Valg kan forsvares.

L. Pedersen stillede sig første Gang imod den bekjendte Skoleinspektør Frølund den 12te Oktober 1866, men bukkede da under med en ret anseelig Minoritet. I 1869 stillede han sig ikke, derimod i 1872, hvor han med stor Stemmeflerhed besejrede Skoleinspektør Brøchner-Larsen og Frølund, hvis Rolle var i den Grad udspillet, at han af henved 1100 afgivne Stemmer kun fik 90. I 1873 besejrede L. Pedersen Grev Holstein til Langebæksgaard, og i 1876 og 1879 stod han uden Modkandidat. Ved de sidste Valg var Godsejer Hage til Oremandsgaard oppe imod ham, men Pedersen sejrede atter. Dog tyder den store Minoritet paa, at Pedersen ikke i Længden tør gjøre Regning paa at være aldeles sikker.

Foruden de alt nævnte Repræsentanter har Præstøkredsen sendt N. F. S. Grundtvig, Amtmand Brun, Rugaard, Gaardfæster J. Petersen, Overkontrollør F. Walther og Cand. theol. N. J. Jensen ind i Folkethinget.