Den gamle danske Dødedans/5

by Raphael Meyer

ORDFORKLARINGER OG ANMÆRKNINGER.

	endelig beslutning (findes ogsaa til Slut, foran V. 698) ɔ: Summen paa denne Bog. Thenne bogs swmmelige beslutning, P. Eliesens Danske Skrifter ved Secher S. 483.
1	ieg kand forfare, jeg erfarer, hörer; mnt. vorvaren »in Erfahrung bringen, hören«; cf. jeg kan vide = jeg ved, som man jo nok kan vide = som man jo nok ved. V. 356.
2	atuare, berette, forkynde; i nuværende Betydning V. 74.
3:4	besæt : forgæt; af det förste Rimord er kun de 3 förste Bogstaver bevarede; de to sidste i det sidste er utydelige; der kan ligesaa godt staa —at som –æt. Herm. Weigeres Rævebog Kbhvn. 1555 rimer besat: forgat. — forgæt, glemt.
5	Thi, derfor; V. 24, 63; sin begiære, nu et Begær, er paa Gammeldansk ligesom paa mnt. fem (V. 36, 45 begæring).
7	end nu ɔ: inden det er for sent.
10	beuare fra, bevare for, imod; syndzens gen. af synd, Dieffuelsens 40, dødzens 479 (derimod 259, 301 dødens).
12	nogen tidende bære, fortælle noget.
14	Emeden ieg er paa denne øe. Hekastus (Hds. gl. kgl. Saml. Fol. No. 794) II, 9 Skall ieg dog ret nu døe? | Ia du skalt nu vandre aff tene óó. Comoedia de Mundo et Paupere (samme Hds.) Prol. Men Maate Dóó | Aff denne Verszens óe og flere andre Steder, een Gang i Rim døer : øy; Dansk Dødedans fra 1622 Maa ieg dog dø, af denne Ø. Dorotheæ Komedie (Birket Smiths Udg., S. 97) Ieg ved en saa syrlig en god mø, | Szom kand findes veneste paa nogen øø. De fleste af de her citerede Steder føles Ø som insula, navnlig hos Ranch ved Brugen af Præpositionen paa i Modsætning til Dødedansens i. Imidlertid er det næppe dette Ord, som foreligger. Jeg finder det sandsynligere at Ø er etymologisk lig øde, smlgn. medens > mens, svide > svie > svi, frødhe (gl. dansk Bibeloversættelse, udg. af Molbech II Moseb. 8, 2) og frøer og lign.; altsaa øde har mistet sit ð, rimeligvis efter at dette er traadt i Udlyd; cf. Hekastus III 7: Thi ieg dig ey kand hjelpe aff nød, | Derfor skal du nu ene død; V 6: Och aad aff det træ der hand forbød, Derfor da motte di alle død; V 11: Derfor vill ieg gladelig dø, | Och skillies fra dene Verdzens nød. Her synes Verdzens nød at være en Variant for Verdzens ø. P. Palladius: En Nøttelig Bog om S. Peders Skib, 1554 C 8: der faare ville wi ocsaa haabe som i dag leffue paa Guds naade oc hielp, at hand ocsaa vil føre oss igennem denne ørken, oc iemer dal (cf. V. 534 iemmerlig dal). Endelig indeholder Dødedansen selv i Vers 15—16 Forklaringen, hvorfor jordelivet kaldes denne Verdens Ø.
15	fordi, thi.
17	haande, Slags, endnu bevaret i allehaande; døde plur. af Død, Dødsmaader.
20	vis 1. pers. præs. sing.; V. 50, 91, 95, 104 ieg meen, men V. 118 ieg mener.
20—21	fra refererende Konstruktion slaas der pludselig over i direkte Tale. skalt, 215 og oftere 2. pers. præs. sing. 153 og oftere mot, maa. 204 og oftere est. 295 kant. 480 fickst.
23	foruden al nöd, uden nogen Nødvendighed.
27	den naturlige død, den legemlige død; saaledes forstaas vel ogsaa naturlig i den Københavnske Trosbekendelse, i Theol. Tidsk. af Scharling og Engelstoft I II, 30, hvor man ikke har kunnet forklare det; legemlig, legomlig er nemlig paa den Tid = kødelig, se Menige Danmarkis Rigis Bispers Svar 1533 E: at wor kircke haffwer mange legolige oc kiødelige meniscker.
28	har et anakoluthisk Spring fra negativ til positiv.
34	saa, saaledes, som følger; for øyen male, fremstille.
37	døde, dræbe (sammenlign dødelig i Betydningen »som kan dræbe«).
38	Forbindelsen er noget uklar. Brandt trykker lægge. Meningen er vel: og ødelægge, udrydde ham (den gamle Adam) med alt, hvad hans er, hvilket ved en Assimilation er blevet altfor knapt udtrykt i Passiv.
41	død er her masc. ligesaa V. 55; Eksempler paa fem. i Kalkars Ordb.
42	i bond, nu kun rimende i Bund og Grund; V. 134 i grunden.
44	inthet, Omfangets Akkusativ 100, 112 og oftere; inte, dial. it, ikke; acthe om, agte.
45	røris med, berøres, smittes af.
48	kiøbe, betale, bøde for, cf. Köbepenning = Betaling; nedertysk Reineke de Voss fra 1498 V. 3117 dit schal he wedder betalen unde kopen; dette Vers gengives ikke i Herm. Weigeres danske Oversættelse; samme Betydning har ogsaa oldn. kaupa og gammelsvensk köpa. — euindelig, i Evigheden. — dyre adv., dyrt (endnu saa i jyske Dialekter).
49	Thi at = thi; fanger, faar cf. 61 ganger; sielen fem.
54	laa, cf. tysk lau, lunken, ligeglad, indifferent; V. 82, 166.
59	bliffue i synden død, dö i Synden.
60	hulpne, hjulpne.
61	ganger aff, gaar heden (65). Konstruktionen er meget løs.
66	meget mere, tværtimod (V. 70), cf. tysk vielmehr.
69:70	skade : baade.
71	huer en sted 124, 184, Fælleskön, cf. i Steden for.
73	alt, allerede, nu, straks; 200 alt nu ɔ: nu straks; 601 alt strax nu; 626, 631 alt. — forfære = forfærde, her intrans. forfærdes, ligesaa i Tavsen, Post. Vinterd. 217, da bleff hun kosen, oc lod seg forfære. Vers 88, igen rimende paa lære, trans.
79—80	se Indledn. S. 11.
80	Næt, der er af nedertysk Oprindelse, V. 595).
81	veckt, Nattevaagen, Vagt = Agtpaagivenhed, viser hen til vogede V. 80.
84	frit, frejdigt; kiffue stride, kæmpe.
89	hobis til, sætte deres Haab, Lid til, jvnf. sv. håppas.
91	duelie, dvæle, töve.
92	quelie, kvæle; neder quelie (cf. S. 11) ligesaa Danske Magazin I S. 91. Paa then tridie dag opstoed then Herre Christus herlig och veldelig nock met syn Sag ighien, then the vilde haffde lagd død i graffuen. Ia effther theres gamle Muncke seed satte leffuende ned i iordhen, thet er, nedqualde hannum (Aar 1530).
96	til onde — til fromme, til Skade — til Gavn; Meenheden, se S. 22.
97	Hælsel, et hilsende Udraab, sammensat af hæl og sel, der ogsaa forekommer adskilte f. Eks. Den utro Hustru, Birket Smiths Udg. S. 60 Dotter myn lille, stat heel oc seell, hvor heel oc seell staar pradiktiv-adjektivisk; adverbiel Brug findes f. Eks. leffue bodee hell oc sæll, liffue wel oc sel (Kalkars Ordb.). Den förste Del af Sammensætningen er lig dansk hel; got hails, on. heill, mnt. hêl, oht. heil; i Ulfilas Bibeloversættelse bruges paa samme Maade hails som Hilsen, hvor den græske Tekst har χαίρε; og ligesaa forekommer ags. wes hâl! og oht. heil wis thu! Molbech gl. dansk Bib. II Sam. 16, 16 Heel see thw konning. Grundbetydningen er sund, rask i legemlig Henseende. Ogsaa den anden Del af Sammensætningen optræder selvstændig som Hilsen, men gaar i de germ. Sprog mere paa det sjælelige: got sêls άγαθός, on. sæll lykkelig, oht sâlig, nht. selig (uden etym. Berøring med Seele), lat. salvus, salus, salve!, gr. όλος hel, Hom. Od. XXIV 402 ούλέ τε καί μέγα χαίρε.
102	Officialen er en gejstlig Dommer, særlig Bispens Repræsentant i jurisdiktionen (533).
114	i min strid; skulde det betyde Række? Schiller og Lübben anförer et Eks. paa mnt. strît i Betydning »Schlachtreihe«; hvis det derimod betyder Strid, Kamp (saaledes f. Eks. Schrock: Forklaring om Ægteskab X) staar min objektiv: Kamp mod mig. For Betydnigen Kamp taler V. 84, 283, 433, 457, for Række taler A, 24 in mynen kreyt.
115	Se Indledn. S. 16.
116	huer eder, eder er gen. part.
118	altsammen, men 216 alle sammen.
119	menniskens, gammel Genitiv (Plur. menniske 146), 191 hiertens, on. hiartans, mnt. hertens, ht. Herzens.
120	forfyldt, opfyldt.
121	Vngdommen masc.
126	stat, stand, mnt. stat, V. 210.
127	Girighed, Havesyge, mnt. gîricheit, V. 339, 365.
130	bord er den gamle Pluralisform (land 205, 321).
132	tolck, Midler, cf. Kalkars Ordforklaring til Birket Smiths Hi. I. Ranchs danske Skuespil S. 391.
133	det alt slæt foruend, rentud misbrugt det altsammen.
138	forbødet, forbudt.
143	tide, tider.
144	ide, pl. af id, dannet i Rim til tide, (on. iðn) Syssel, Beskæftigelse.
152	fromme, ikke helt identisk med fromme i 96, hvad du evner.
155	borg fem.
157	forbarme, Optativ eller Imperativ 2. pers. sing., 213 sige, brugt parallel med Imperativ (cf. ogsaa sig 310).
161	alt er ieg, skönt jeg er; høystad, høj Stilling; mnt. grotem state.
162	det er dog nu met mig forlaaren, det er dog ude med mig nu.
163	endrectighed, mnt. eindrechticheit.
164	beed, en, Græsgang.
165	som, hvor.
169	fulde, fulgte.
174	effter kommere, Efterfölgere B 154 nâchkomelingen.
183	sende, sendte.
185—187	Brud paa Rimenes regelmæssige Skifte.
192	forhuerffue, erhværve, vinde; V. 330.
193	alligevel haaber jeg at arve noget der.
197	bolde, gode, fortræffelige.
206	menige, samlede, ganske, hele.
216	knabre, knebre, klapre.
217	det (jeg har sagt) gaar i al sin Elendighed i Opfyldelse for dig.
218	Beraad; Lüb. Dödedans fra 1489 V. 189 berât Got! mnd. beraden. Ranch S. 73 og 81 Beraadet Gud, Gud hjælpe. Helges, Stregen staar i St. for n.
219	mig tycker, mig tykkes (men V. 420 tyckis mig); Gl. d. Bib. o. Molbech. Gen. 37, 7 mik tottæ, 40, 17 thotte mik.
221	myste, undvære; on. missa, mnt. missen, engl. to miss; Modsætning at have. Meningen er altsaa: jeg maa have fat i en Læge. I næste Vers resigneres der.
222	Doctor, uforandret plur. Greckeland; andre Former i ældre Dansk: Græken, Grækland, Grækerland, Grækenland.
223	ath beskue mit vand. Dette var et Hovedmoment i Diagnosen; Lægen og Uringlasset var i det 15de og 16de Aarh. saa at sige uadskillelige, Glasset findes paa de fleste Billeder af Læger fra den Tid. Se f. Eks. i Hartm. Schedels Chronica fra 1494. Hvorledes en Scene som den i de Mundo et Paupere, hvor Lægen rækker Patienten Uringlasset og denne giver ham det fyldt (eller fingeret fyldt) tilbage, har ladet sig udføre er utænkeligt.
224	Apoteck Fælleskön, V. 440.
226	alsommest; alsom, altsom adv., forstærkende ved Superlativ; V. 391 altsommest.
227	befest, sat sig fast i.
229	skuldeleffuit, sammenlign Eksemplerne med død til V. 14.
231	giort den rette dom, fældet den rette Dom.
233	bide, trans. vente paa.
235	heden; man maa tænke sig Döden forlade Scenen og komme ind med den næste. Dödedansdramaets Teknik har da været forskellig fra den i det 16de Aarhundrede almindelige.
237	sinde, en, Sind, Hu (til sinde, til Sinds 250).
240	dagtinget, underhandlet, talt godt for, støttet; (on. dagþinga forhandle; mnt. dagedingen, degedingen, mht. tagedingen, nht. teidigen, verteidigen).
245	Det er forholdsvis sjældent, at den gamle danske Dödedans ligefrem tager Sigte paa flere end den ene Person, der lige er for (cf. f. Eks. V. 532); meget almindeligt er dette derimod i B.
248	Holt ved, tag fat; cf. 475. Vi have her den gamle Imperativform.
249	Nu er det for sent at klage.
255	komme imperf. konj.; 281 finge, 282 vaare, 283 ginge.
257	glader, stærkt bøjet Prædikatsord, glad (ikke Komp.).
259	den bitter vee, denne Form, Adj. uden —e er almindelig, V. 529.
262	træde optager jeg i St. f. Originalens trædt, der aabenbart er Trykfejl.
266	Hoffmectig, højmægtig, veldig og rig ere Synonymer.
268	forfremme, fremme.
275	alle tillige, alle sammen.
276	mester klog o. s. v. er tom Gentagelse.
280	sætte i dau ɔ: bestemme en Dag, Termin, foreløbig udsætte det, give mig Henstand. B 328 Ik wolde, dat wi it mit em mochten setten in dage. (cf. Dagsætning, Vaabenstilstand, Molbechs Glossarium).
281	min ting (plur.), mine Ting, Sager. — i lau; bevaret i »af Lave« og »i Lave«; er lig Lag, Leje, Stilling, Orden.
284	iemmerlige er den almindelige Form i gl. Dansk (534).
286	for din naade, for din Naades Skyld, 365 for min girighed, for min Begærligheds Skyld, ved min B.
289	ned skrue, se Indledn. S. 11.
291	kiøn, erfaren, flink; mhd. küene, nht. kühn, mnt. koene, engl. keene, on. kœnn klog, erfaren.
293	oc, at.
298	til gaffne, til Gavn (250 til sinde, 397, 425 til gaffn).
299	saffne, samle (af ældre samne, cf. oht. samanôn, os. samnôn, on. samna.)
300	huad det er, hvordan det end er, hvorom alting er.
304	Endnu er det ikke min Tid at dø.
305	lid, Forstrøstning (har stort Mod paa Verden).
307	aff verden køre, drive bort fra, ud af Verden.
312	lange suantz, lange Slæb. Hr. Michael Mariæ Rosenkrantz D 1. Thyn sidhæ swantz tith krwsedhæ haar.
314	here, her (cf. dere, der).
316	opstøde, støtte. Kircke fem.
317	moxen, næsten (V. 349).
318	Din store missbrug och falske fund er vel sing.
324	hagde, havde.
331	plat, ganske, aldeles (V. 426).
335	Nu vil jeg fortælle dig om dine Dyder.
339	Af bare Begærlighed kunde du aldrig blive mæt.
340	saa fast, grundigt.
342	skøtte (imperf. til skøte), skøttede; huort, hvorhen (V. 413).
345	sport, spurgt, erfaret.
346	tagit til vare, taget Vare paa.
348	skifft, fordelt.
351	skøt, snart.
359	I. Timoth. III, 3.
361	Jeg optager ord i St. for Originalens ords.
362	stackarle, Tiggere.
366	mig — bare, holde mig, klare mig.
370—371	Det skal ey skee, det, I to hobe; tilhobe sammen; kende, lære cf. 501 og Gl. dansk Bibel ved Molbech 2. Mos. 4, 12. jæk skal kænnæ thic, hwat tw skalt talæ. op at mobe, bruge Mund.
372	gantz, se Indledn. S. 33.
374—375	Capitteler — Regel. De Gejstlige boede i den katolske Tid under Studiet og Uddannelsen ofte sammen og maatte rette sig efter en for dem alle gældende Regel; i deres daglige Forsamlinger læstes et Stykke af Reglen höjt; deraf skal Navnet Kapitel (capitulum) være opstaaet, först som Benævnelse paa Forsamlingen, dernæst for Korporationen (Wetzer und Welte, Kirchenlexikon 2. Aufl. II, 1826).
387	danck, se Indledn. S. 33.
389	bliffue i Orden fri; blev man det naar man havde lært sin Regel?
393	at gøre deris flid, beflitte sig; Kaanst Christelig oc vel at Døe 1570 A 7.
405	som længe have svævet i den Vildfarelse.
415	Jeg farer buldrende løs paa dig.
427	møde, Genvordighed, Möje.
428, 430	fast, meget, ivrigt, nöje, 497 saa fast, saa ivrigt (V. 340).
432	lampe, Navn, forekommer ikke i de nedertyske Dödedanse.
440	krud, urt (mnt. krûd, nht. Kraut).
447	tröst, Fortröstning, Tillid.
451	se Indledn. S. 33.
457	kiffue, stride, kæmpe.
458	graaskinde kappe, Kappe, foret med graat Skind; særlig kaldtes det sibiriske Egernskind Graaskind.
462	her til, indtil nu, hidindtil.
467	regere sit spil, drive sit Spil.
469	huide, graa, sorte the ere vel struncke. Den utro Hustru, Birket Smiths Udg. S. 44 Ther nest skal henne gylie en mwnck, | Danze ree i syn kappe, | Saa lenge ther kommer en hofmand strunck; S. 53 Saa stoer eghen en mandt fwl strwnck, | I vraaen ligher tha then sorte mwnck. — nunck kunde, imidlertid ogsaa opfattes som lat. nunc.
472—473	hyrde : dyrde, det har lydt hyre : dyre, som endnu i Dialekter (cf. dyre V. 48).
474	dog ath, skønt; en viser mand, en vis Mand, 604 en riger mand; cf. en Ungersvend.
480	fickst mig ath føre, gav mig at forkynde.
486, 487	Apostl. Gern. 20, 29. Esaias 56, 10.
497	dig er der, det er dig, som.
506	Termen, det Landomraade, paa hvilket et Kloster havde Privilegium til at udsende sine Tiggermunke; gaar tilbage til lat. terminus; mnt. og höjtysk have for samme Begreb formerne: terminîe og Terminei (Grimm D. Wtb. XI, 260) som gaar tilbage til mlat. terminea. Se ogsaa Bruun: Viser fra Reformationstiden S. 81. — Hvis Termen gaar tilbage direkte til lat. términus og ikke er gaaet gennem fr. terme, er Ordstammens Endelse paa Dansk opfattet som Artikel, cf. Termbrödre = terminarii, Tiggermunke (Moth).
512	Tuul, dette Navn findes ikke i de nedertyske Dödedanse.
513	kuul, lat. culla (Dufresne du Cange), mnt. kulle (Schiller og Lübben), Munkehætte. Cf. De Mundo et Paupere I 5: Ney Mönich vj tiener vor herre met tro, ti skall du slippe baade huoser och skou, Du skalt och slippe baade kappe och kulde Och folge osz saa till Keiserens hulle. — Det samme Ord findes i Formen kiil i Herredagsdom af 2den Maj 1542 (Ny kirkehist. Saml. V 520, hvor i Fodnoten ogsaa keel, kil, Palladius forkludede Hosedjævel 1556 E 4 anföres). Vers 569 kuuiil.
514—516	Brud paa det regelmæssige Rimskifte.
517	stæmme, Stamme, cf. ags. stemn, engl. stem.
520	finantz, List og Svig. Om Betydningsudviklingen i det 16de Aarh. se Grimm, Wtb. III, 1639.
531	til rede, parat.
536	ehuad, ihvad (cf. ihvor det gaar).
538	cf. A 206 Dar helpet neyne wassene neyn efte flassene bart.
542	Retuished, Retfærdighed; cf. den köbenhavnske Trosbekendelse af 1530, Theol. Tidskr. III, 30.
543—544	Denne Beskyldning, rettet mod Biskoppen i Konstantinopel, Johannes Chrysostomus, saakaldet for sin sjældne Veltalenheds Skyld, † 407, er aldeles ufattelig. Bedre kunde det forstaas om den med Dödedansens Affattelse samtidige Olaus Chrysostomus, en Tid lang prof. theol. i Köbenhavn, berömt for sin Veltalenhed, ifölge alle Angivelser ilde lidt; han spillede en noget vaklende Rolle i den danske Reformations Historie (Helweg: Den danske Kirkes Historie til Reformationen S. 651, 751, 815, 970). Vinding: Regia Academia Hauniensis Kbh. 1645, S. 68 beretter om hans senere Kaldelse fra Universitetet til Episcopatum Alburgensem (1547): Conclusumque a Professoribus, ut, cum in Academia propter invidiam et odium multorum Civium manere non posset, vocationem sibi oblatam reciperet, quamvis ejus abitum ægerrime ferrent Collegæ. — Dette vilde da eventuelt være den eneste Hentydning til Samtidige i den gamle danske Dödedans; at han optræder under Navnet Hans og ikke Ole er ikke mærkeligt; ogsaa i andre af vore Reformationssatirer har de samtidig levende Personer forvanskede Navne.
545	gælde, gengælde, lade undgælde for.
549	slæt, jævnt, lige, let.
559	Disse borgere; medens A og B paa de tilsvarende Steder anvender den bestemte Artikel, A 235 De borgers kone my nicht wol entberen, B 707 De mênheit kan miner noch gans ovel entberen, anvender Danskeren det demonstrative Pron., idet der dramatisk tages Sigte paa de som Tilskuere tilstedeværende Borgere. — ombære, undvære.
566	dit vold, din Magt, dit Regimente.
569	viiel, Slør; cf. tysk Weihel (lat. velum); se Kalkars Ordb. II 319.
573	mig er mødigt, jeg er træt.
576	Klosterey, cf. tyk Klösterei (hos Luther).
578	i döden dantz, er det: danse ind i Döden, eller: ind i Dödedansen (mnt. dodendans)?
584	mange lund, paa mange Maader, cf. ingenlunde, 78 ingelund.
585	slemmen oc demmen, substantiverede Infinitiver: Svir og Fraadseri, tysk schlemmen und demmen af mt. nt. slemmen und demmen.
588	met en fart, i en fart.
591	Tore, dette Navn findes ikke i de nedertyske Dödedanse.
592	kom hid och lære, Assimilation: kom hid at lære og kom hid og lær (cf. V. 293).
598	der om, derfor; A 282 Dar wolde ik al minæ kleynode vme geuen, B 1320 Dâr wolde ik alle mine suverliken klenode umme geven.
599	intet menniskeligt køn, ingen der hörer Menneskeslægten til.
613	Per vinge, Narrens Navn, forekommer ikke i de nedertyske Dödedanse.
615	Embitzmand, ligesom nedertysk Amtmann: Haandværker; B 1087 ff. viser dog, at dette maa tages i videste Betydning, idet f. Eks. Skriveren, Daglejerarbejderen, Spillemanden o. s. v. regnes med hertil. Ved Siden af denne nu forsvundne Betydning af Ordet gaar vor moderne: f. Eks. Skrivelse fra Christianus I til Ribe By 1480 (Peter Terpagers Ripæ Cimbricæ S. 735 f.) Thi bede oc biwde wii ether alle wore fogether oc Embitzmen (Ligesaa smst. S. 675).
617	Embede, Haandværk, Bestillinger.
619	Sancte Loye, B 1061 sunte Loie. Baethcke angiver efter Stadler und Heim, Heiligenlexikon, S. 34 ff., at S. Eligius (fransk saint Eloi) var Biskop i Noyon 639 efter tidligere at have været Guldsmed; derfor æres han som Smeddenes, Kleinsmeddenes og Guldsmeddenes Patron. — Herhjemme forekommer han i Kong Hans Privilegier for Guldsmedde i Köbenhavn for 1496, aftrykt i Danske Magazin III 1747; her henvises i Noten til en gammel tysk Kirchen-Calender, udgiven 1550 af Caspar Goltwurm, som melder, at S. Eulogius var en gammel Mand, som under Kejser Valens Regering ved Christi Aar 370 med 80 Kristne blev dreven i Landflygtighed. Beretningen slutter med de Ord: Diesen Eulogium halten die Schmiedt, und was mit Eisen, Silber und Gold umgehet, für iren Patron.
620	Papegoye brugtes ved Fugleskydningen.
626	du vorder alt at følge mæd, du maa nu straks fölge med.
643	Tidicke, A Tydke, B Tîtke, bevaret i Tietgen. met en hast, i en Fart.
646	elsket, ved Trykfejl elske.
649	Eya, gadz blaam, samme Ed findes ogsaa hos Ranch, Samsons Fængsel (Se Kalkars Ordb. I, 230; II, 64, cf. Guds Skramme).
653	hun er saa huid som nogen taatter, Ironi.
656	bære mig død aff dør, cf. Ranchs karrig Niding, Birket Smiths Udg. S. 334: Der med maa hand aff Døren ud.
660	hart, haardt, saare.
662	haffuer alt mine fiske varme maa vel betyde: jeg opnaar dog intet, det er ude med mig. Smlgn. Brev fra I. Brochmann til Esgy Bilde (Danske Magazin VI S. 18): wii ligge endnu her och bage Fisk for Kiøpnehaffnn (under Belejringen 1536) ɔ: og faa intet udrettet, komme ingen Vegne; cf. svensk få sina fiskar varma.
665—666	Her Junker du vilde gerne kaldes Ridder, dans nu, vær ikke ked deraf.
669	din hoffmod, paa Gammeldansk baade Fælles- og Intetkön, se Kalkars Ordbog.
671—672	Velan, Velan, med let Sind, den som ikke vover kan ikke vinde.
673	Ieg er til freds at, jeg er ligeglad om; smlgn. hermed den i ældre Dansk ikke sjældne Brug af Gud give i Betydningen ligegyldigt, ligemeget (lige saa i ældre Tysk gott geb).
674	Tune hed, mellem Roskilde og Köge, »frugtbar Slette, der almindelig benævnes Heden«.
685	ieg paa dig øber, jeg anraaber dig (øbe, øpe, raabe, skrige, skraale. Molbechs Glossarium).
696	Spanske kappe, se Indledn. S. 25.
699	for eder teet, vist Eder, ageret for Eder; se Indledn. S. 26 f.