Den danske Rigsdag/1/31

Fra Wikisource, det frie bibliotek

P. G. Philipsens Forlag Kjøbenhavn Den Danske Rigsdag


H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/5 122-124

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1953. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1929.

Erikstrup.

Gaardejer i Udbyneder i Jylland. Født den 7. Juni 1838.


Randers Amts 1ste Valgkreds, Mariager, havde den store Ære paa den grundlovgivende Rigsdag at være repræsenteret af Professor Joachim Frederik Schouw, et Blad af Frihedens berømte Trekløver: Schouw, Hvidt og Clausen.

Denne sjældne Ære kan det just ikke siges, at Kredsen senere holdt i Hævd.

I 1852 bejlede en politisk Storhed som Professor A. F. Krieger til Kredsen, men kun 493 Vælgere svarede Ja, medens 567 foretrak — Rugaard. Den Kreds, der fire Aar i Forvejen havde hædret sig ved at vælge J. F. Schouw, var allerede sunket ned til at foretrække en Rugaard for en Krieger!

Senere valgtes dog den bekjendte Alfred Hage, og nu havde Kredsen i ham atter sikret sig en dygtig og anset Repræsentant og tilmed en Mand, der havde Raad til at leje et Dampskib for sin egen Person fra Kjøbenhavn til Mariager, en standsmæssig Fremtræden af en Rigsdagsmand, som ingen anden Kreds kan prale af. Hage holdt sig i Kredsen ved fem følgende Valg, men ikke uden Modstand, og ved Valget i Oktober 1866, da den hidsige Grundlovskamp skulde afgjøres, besejrede Nejsigeren Jac. Jensen ham med 715 Stemmer mod 647. Saa i 1869 blev Jensen atter slaaet, denne Gang af Provst Ussing, der havde over 300 Stemmers Overvægt, men det forknyttede ikke Jensen. 1872 var han fremme igjen, men led da et afgjørende Nederlag mod den flinke Gaardmand Chr. Hansen. Ved Opløsningsvalget i 1873 valgtes atter Hansen med et stort Stemmetal mod nuværende Folkethingsmand Højmark, der dog fik en meget anseelig Minoritet.

Desværre vilde Hansen ikke stille sig den 25de April 1876, men Højre holdt dog alligevel den Gang Kredsen, rigtignok kun paa Grund af Splid i Venstre. Højre opstillede nemlig Proprietær Koch, daværende Ejer af Herregaarden Trudsholm, medens en Side af Venstre opstillede den nuværende Repræsentant, Gaardejer Erikstrup, og en anden Side holdt paa den utrættelige Jac. Jensen. Ingen af Venstrekandidaterne vilde trække sig tilbage, og intet af Partierne vilde opgive sin Kandidat. Følgen var da, at Højremanden sejrede med 659 Stemmer, medens Venstremændene fik henholdsvis 545 og 381; altsaa havde de i det Hele langt Overvægten.

Ved Valget den 3dje Januar 1879 stod Erikstrup og Herredsfoged Dahlerup imod hinanden, og man holdt da Jensen ude, skjøndt han skal have ytret Lyst til atter at komme frem. Erikstrup sejrede med 782 Stemmer mod 568, og er nu Kredsens Folkethingsmand, men om han i Længden kan holde Stillingen mod et voksende og enigt Højreparti er dog vistnok tvivlsomt; dog vandt han atter den 24de Maj 1881 en afgjørende Sejr.

Erikstrup hører til den velhavende Mariageregns rige Bønder, til den Race, der i Jylland betegnes som den kalkunske. Han er, som den Slags Bønder, hoven, selvbevidst, og Beskedenheden er just ikke nogen fremtrædende Egenskab hos ham.

Han er en midaldrende, net Udseende Mand med Holdning og Manerer saa stram som en Underofficer. I den korte Tid, han har siddet paa Rigsdagen, har han ikke havt Lejlighed til at gjøre sig gjældende, og som Rekrut havde han vel heller ikke faaet Lov dertil. Han har dog havt Ordet nogle Gange og har vist, at han kan tale ret flydende og ret forstandig, men uden særlig Kraft eller Intelligents.

Ved Hærlovens eneste Behandling i Folkethinget i Fjor var han en af de ubehændige Talere, der følte sig forpligtet til at sige noget paa et Tidspunkt, da Ingen gad høre ham, og da det var den ligegyldigste Ting af Verden, hvad Hr. Erikstrup mente eller ikke mente. Han delte her Skæbne med ældre og erfarne Politikere, der ikke, saaledes som Erikstrup, kunne undskylde sig med politisk Ungdom og Uerfarenhed. Foreløbig hører han til Bergs saa, trofaste Menige.

Erikstrup skildres som en hæderlig og ret begavet Mand, der nyder Agtelse og Anseelse i sin Hjemstavn.

Hans Fremtidshoroskop som Politiker er det, efter hvad der hidtil foreligger, umuligt at stille, men saa meget tør dog vistnok allerede siges, at en fremtrædende Politiker vil han ikke blive. Dertil mangler han Evner, Ungdom og Bøjelighed.