Spring til indhold

Der var en gammel gubbe

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Der var en gammel gubbe
Noder
Klik for at forstørre
Navn Der var en gammel gubbe
Forfatter ukendt
Komponist ukendt
Midi Der var en gammel Gubbe
Ogg -
Lilypond -


Sangen er en vrøvlevise, sandsynligvis fra slutningen af 1800-tallet.


Der var en gammel gubbe,
han havde ingen skæg.
På ho’det var li’så skaldet
Som et spejleæg.
Syng med nu alle mand
syng med så godt I kan
Historien er mægtig god
hvis bare den var sand


Så havde han en kone.
Hun slog ham meget tit.
Så slog han bare løs igen,
og så var de jo kvit.


Hans kone var en kælling.
Han fik ej anden mad,
end sveden risenvælling
og et årligt brusebad.


Hans støvle den var hullet.
Hans hat var meget sløj.
Han gik i gummifrakke
og et nyt sæt væggetøj.


Hans 34 sønner
de lavede kommers.
Den ældste han var 15 år
den yngste var 70.


De boede i en hytte
langt ude i en skov,
og levede af agerbrug
og alt tilfældigt sjov.


I hytten var en stue,
den var ikke vid’re stor.
Når de alle var derinde
var de halve udenfor.


På taget var en hane.
Den galed’ i et væk.
Det var en værre hane –
den ku’ ikke lægge æg.


Nu sidder han derinde
med kone barn og viv
og spiser jord og pinde
sådan blot for tidsfordriv.


Men det er længe siden,
halvfjerde hundred’ år.
Og op igennem tiden
har man glemt hvor hytten står.


På taget sidder hanen,
Hvis ikke den er fløj’n.
Og hvis det hele ej er sandt
Så tror jeg det er løgn.

Den synges også med omkvædet:

Vi sad ved samme spand,
med fingrene i vand.
Vi skrælled’ hele dagen
og vi var kun otte mand


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i hverken Danmark eller USA, da ophavsmanden er anonym, og da det blev udgivet før 1. januar 1929.