Munken går i enge

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Noder
Klik for at forstørre
Navn
Forfatter Gammel sangleg
Komponist Folkemelodi
Ogg Munken går i enge




Munken går i enge
de lange sommerdage,
hvad gør han der så længe,
o ja, hvad gør han der?

Han plukker af de roser,
han sanker af de bær,
han plukker krusemynter
alt til sin hjertenskær.

Og munken breder ud sin kappe så blå
og beder skønjomfru at knæle derpå.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

Og se, hvor de danser lystig de to,
som om de havde stjålet både strømper og sko.
Kom fal-ri-de-ri-de-ral-la,
kom fal-ri-de-ri-de-ral-la!

Udførsel:
Alle deltagerne står i en rundkreds, Munken er inde i kredsen (iføres en kappe).
1. Kredsen går rundt om munken
2. Munken plukker blomster
3. Munken breder kappen ud på jorden og vinker en pige (skønjomfruen) ind til sig, hun knæler ned på kappen foran munken.
4. Munken og skønjomfruen tager en svingom (tager krydsfatning).
Kan varieres så det er en pige i midten (Nonnen) og man synger så Skønridder i stedet for skønjomfru.


Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i hverken Danmark eller USA, da ophavsmanden er anonym, og da det blev udgivet før 1. januar 1929.