Naglet til et kors på jorden
| Norsk folkemelodi | |
|---|---|
 Klik for at forstørre |
|
| Navn | Norsk folkemelodi |
| Forfatter | N.F.S. Grundtvig 1837 |
| Komponist | Norsk folkemelodi |
| Midi | |
| Ogg | Lyt her |
| Lilypond | |
| Noder for begynder-violin | |
| Wikipedia-link | Læs wikipedia-artiklen |
Note [redigér]
Der findes mindst 7 melodier, der kan bruges til nedenstående tekster: af A.P. Berggreen (1849), af J.P.E. Hartmann (1860, 2 af Thomas Laub (1915 + 1916), af Rued Langgaard (1938), af Peter Møller efter en middelalderlig sekvens (1995) samt en norsk folkemelodi (1922).
Følgende salmer kan bruge de samme melodier:
- Aftenstjernen hisset tindrer
- Dagen nu sin afsked tager
- Du, som freden mig forkynder
- Du, som vejen er og livet (se Berggreens melodi)
- Døden er den sidste fjende (se Rued Langgaards melodi)
- Herre, jeg vil gerne tjene
- Kommer, sjæle, dyrekøbte (se Laub 1915)
- Morgenrøden sig udstrækker
- Tiden skrider, dagen rinder (se Laub 1916)
- Under dine vingers skygge (se Hartmanns melodi)
- Under Korset stod med Smerte (se Peter Møllers melodi)
- Var I ikke galilæer
- Zion, pris din saliggører
Teksten [redigér]
1
Naglet til et kors på jorden
hænger under Lovens torden
Himlens Herre og Guds Søn.
Selv den evig gode Fader
ham i bitrest kval forlader,
hører tavs hans angestbøn.
2
Ak, hvor ængstet, trøst berøvet
og til døden dybt bedrøvet
er vor frelsers hu og sjæl!
Vredens fulde kalk uddrikke
må han, skal han, ellers ikke
frelses kan min arme sjæl.
3
For al verdens fejl og brøde
måtte Jesus grusomt bøde
nagelfast med fod og hånd;
skille ad sig måtte, ville
livets flod og livets kilde,1
og Guds Søn opgav sin ånd.
4
O, lad aldrig nogen sinde
korsets træ mig gå af minde,
som dig, frelsens fyrste, bar;
men lad kors og død og smerte
tale, råbe i mit hjerte,
hvad min frelse kostet har!
5
Hjælp, at jeg min synd begræder
og mig stedse varsomt glæder
ved min fred og salighed:
købt jeg blev, dit navn ske ære!
dyrekøbt; ak, lad det være
mig til varsel ved hvert fjed!
6
Giv mig hjertelag og kræfter,
så jeg skikker mig derefter,
elsker, følger, lever dig!
Daglig hendø synder-livet,
vokse det, du mig har givet,
det, som glad opofrer sig!
7
Ja, Forsoner, lad mig være
ofret dig til tak og ære,
leve dig til velbehag!
Da jeg smile skal ad døden,
thi jeg skuer morgenrøden
af en evig højlys dag.
