Nova Atlantis

by Francis Bacon

Politisk og Physisk Magazin mest af udenlandsk Læsning.

Anden Aargang. Februarius 1794. s. 212-233.(Tredie Bind)

[212]

Slutningen af Cansler Bacons Nova Atlantis,

oversadt, med oversætterens Fortale og Dedikation. (Indsendt).

Du mægtige, allesteds nærværende, usynlige, dog meget sandselige Aristokratisme tilbedes af de fleste Jordens moralske Skabninger, som deres Enehersker, vær og af denne Oversætter hædret, som Oplysningens urokkelige Forfremmer, Frihedens Ven, Dovenskabs Fiende, Slaveriets Udrydder, Egennyttens og Bedrageriets Hævner. Vredes ikke paa denne Tilskrift; ikke et Ord i samme er Smiger. Dit Liv, O! Aristokratisme er idel Sandhed, din Glæde idel Dyd. Hvo kan andet end elske dig? Du haver i alle Lande af dit eget, (thi du eier intet, som du jo med din sure Sved daglig erhverver) opofret store Summer, ikke paa din Ganes Kildren, ikke for at smede Stændernes Lænker, eller for at lønne Legioner af Fangefogeder, eller til at opbygge prægtige Fangehuse, men for at udfinde Naturlovene, for at undervise enhver efter Bacons Plan i at finde og nytte Naturens Skatte. Dig skylder derfor Menneskeligheden de meest uskrømtede Taksigelser. Dine adlede Familier erkiende ingen andre Stamfædre, end denne eller hin Kunstens Opfinder. Saaledes bære Vaabnerne nu en Gied til Tegn, at denne Familiens Stamfader var Faaredyrkningens Opfinder. Andre

[213]

prange med Cirkler og Kugler til Beviis, at Astronomie og Geometrie i dem hædre deres Ophavsmænd og Udvidere; andre igien pryde sig med Harver, River og Hakker, for at godtgiøre, at disse Familiers Stamfædre vare Agerdyrkningens Fædre. Mange have i deres Vaaben heste- og Tyrehoveder, som Heste- og Qvægavlens Velgiørere. En ikke mindre Mængde have Flaader og Strømme i Vaabenerne til Beviis, at deres Stamfædre udtørrede Søer, aabnede for utidigt Vand og raadte Regente til at giøre det samme.

Disse med diplomatiske Beviser forsynede Velgiørenheds Skioldunger vilde nogle Buxeløse, Strømpeløse, Skoeløse og det som værre er, Hierneløse, vove at forfølge, i det de oprette allevegne, hvor de fare frem, Fornuftens Templer, og lader denne lære alle Stænder, hvori den sande Frihed og Lighed bestaaer, samt at virksomt Ansvar er det eneste Baand, der kan holde de Adlydende fast til de Befalende, og at det ene er den redelige og meest oplyste Fornuft, der tilkommer Herredømmet over de mindre Oplyste.

Aristokrater haver der aldrig været i Verden, siden den catholske Religion forlodes, meget mere vrimler der i Kiøbenhavn af Salomons Huse efter Bacons Plan. Af disse ere Universitetet og Charlottenborg rykkede videre frem paa Videnskabernes og Sandhedens Bane, end Baco fordrede. Et vist Collegium Salomonis haver jo ødt over 800,000 Rdlr. paa at frembringe Maschiner til Silke- og Klædefabrikker. Universitet haver i samme Tid forbrugt en større

[214]

Capital for selv at erhverve Kundskab, og at udbrede iblant andre Stænder Kundskab om alle Aarsager, Bevægelser, og indvortes Kræfter i Naturen og saaledes at udvide Menneskets Herredømmes Grændser over alt mueligt.

Et Naturselskab oprettes, hvis Medlemmer med Glæde lade sig bruge af Direkteurerne til at opfylde de Pligter Baco paalægger Medlemmer af Salomons Huus. Man prøve kuns paa at sende Direkteurerne Samlinger af Sandheder, udviklede af Forsøg, giorte i Naturen; langt fra at de lade sligt ligge foragtet og ulæst i flere Maaneder. Nei, de sende Forfatteren Skriftet med deres Tvivl og Modgrunde tilbage, hvorved da Sandhedens urokkeligen fastsættes og igiennem Forsøgenes Vei udledes. Ja dette Selskabs Direktion udgiver med Glæde de Skrifter paa deres egen Bekostning, der kunde oplyse Mængden om Dyrenes Sammensætning, Nytte, Sæder og Opdragelse; ja det som mere er, Direktionen er utrættelig i at forskaffe enhver Naturgrandsker alle muelige Hielpemidler, den beordrer sin Chymicus til at opløse hans Tvivl, lader Electricermaschiner eftergiøre hans Forsøg, kort, sætter sin Ære og Glæde i at hielpe til at Fremme alle muelige Forsøg, være sig med Hestesnives Helbredelse, Syge Dyrs Hospitaler o. s. v., hvilket ogsaa kan med diplomatiske negative Beviser lægges for Dagen. Direktionen kan da lige saa vel som Universitetet bryste sig af lige venskabelig Hielpsomhed imod Naturgrandskere.

[215]

Man dømme efterat have læst dette Udkast af Bacon, hvad Universiteter, Videnskabs Selskaber have opfyldt af det han fordrede 1620. Haver da Kiøbenhavns Universitet naaet den Fuldkommenhed Baco fordrede? Men det er sandt, alle ere kaade Drenge, der vove at laste Universitetet, sandelig et hæderfuldt Navn for dem, der ere af Bacons Mening i hans Skrift om Videnskabernes Udvidelse; just denne store Mand foragter og laster Universitetet, saadant som det nu er. O! Hvor let at bevise dette; men hvad var herved vundet? at den hampre Rector kiølede sit Blod paa Skoledrengen Baco og den, der beviste hans Ord og udbrede hans Meninger om Videnskabernes Vished og Værd, eftersom de naae hiin og gavne det Almindelige. O! store Verdens Aristarch, ivre ikke for meget paa Baco, fordi han vovede at tvivle paa den Oplysnings Nytte, Universiteter Stiftede. Vel vidste han, at der med disse fede Legemer fulgte stedse et vist Lys; men og kunde han ikke dølge, at dette Lys var koldt, ufrugtbart, og grændsede som oftest til Forraadnelse. Himmelen vil vel vogte Bacons Oversætter fra at røre ved Universitetet, Nordens Aristarch siger jo til Svar paa alt ugrundet og grundet imod Universitetets fede Ørkesløshed: Fra ham kan ikke udstrømme andet, end Persifflage, Chimære og Pasquiller, jeg vil da lære af Baco at persifflere, som er, at have en anden Mening end Hr Aristarch.

[216]

Slutningen af Bacons opdigtede Land, nova Atlantis. pag. 375.

En af Salomons Huusets Fædre tiltaler Baco paa følgende Maade.

Den allerhøieste velsigne dig, min Søn! Jeg skienker dig den bedste Edelsteen, jeg eier. Ikke skal det fortryde mig, at kunne aabenbare for dig Salomons Huuses sande Tilstand. Men min Søn, at du kan lære denne ret at kiende, vil vi gaae frem i følgende Orden. Først vil jeg udvikle for dig denne Stiftelses Øiemed, for det andet vil jeg fremsætte Midlerne og Redskaberne, hvorved vi naae dette Maal, for det tredie vil jeg udvikle for dig de bestemte Pligter og Forretninger, der paaligge Huusets Medlemmer. Til Slutningen skal vedrøres de Indvielser og Skikke vi bruge.

1ste Stiftelsens Øiemed.

Er Kundskab om alle Aarsager, Bevægelser og udvortes Kræfter i Naturen, og derved at udvide Menneskets Herredømmes Grændser over alt mueligt.

2. Midlerne og Redskaberne ere følgende:

Vi have rummelige dybe Huler af forskiellige Dybheder. De dybeste ere af 1600 Favne. Nogle ere gravne igiennem høie Bierge, saa at naar du lægger Biergenes Hiøde til Hulernes Dybde, vil du

[217]

befinde, at de ere over 3000 Favne dybe. Begge disse Dybheder ere da begge langt fra Solen, Lysstraalerne og Luften. Disse Huler kalde vi de laveste Egne, dem bruge vi til at frembringe Størkning, (coagulatio, Forhærdelse, induratio, Frysning, Afkiøling, refrigeratio, og Vedligeholdelse conservatio; dernæst bruge vi dem til at efterabe Bierggruber og Miner, og ved Kunst at frembringe nye Metaller og forskiellige Materier og Kalkarter, som vi i disse tillave og i mange Aar lade der ligge skiulte.

Vi bruge ogsaa disse Huler, som kunde synes underligt, til at helbrede visse Sygdomme, og at forlænge Livet hos visse Eremitter, som leve der, forsynede med alle Livets Nødvendigheder, friske og vel, af hvilke vi da underrettes om mange Ting.

Vi have andre Begravelser for naturlige Legemer og Materier. Disse ere ikke i nogen Kielder, men i Jorden selv; her giemmes mange Slags Leer og Kalkarter, ligesom Chineserne giemme deres Porcellain. Vi have ogsaa forskiellige Kunstgiødningssteder og Sammensamlinger af forskiellige Materier, der fede Jorden og giør den frugtbar.

Vi have meget høie Taarne, hvoraf nogle i lodret Høide udgiøre 1500 Alen. Nogle af disse ere byggede oven paa de høieste Bierge, saa at Taarnets Høide lagt til Biergets, udgiør fra Jordens OVerflade en høide af næsten 9000 Alen. Disse Steder kalde vi den øverste Egn, og regne vi saaledes Luften imellem de laveste og høieste Egne for Luftens mitterste Egn.

[218]

Taarne efter deres forskiellige Høide og Leie, bruge vi til Tørringer, (insolationes), Afkiølinger, Opbevarelser, til at betragte forskiellige Luftsyner, tilligemed Vindene, Regn, Snee, Hagel og de andre Ild, Meteora, øverst paa disse boe og Eremitter *), hvilke vi besøge, og da underrette demo om hvad de nøie skal give Agt paa.

Vi have Søer saavel salte som ferske; vi bruge disse til at forsyne os med Fiske og Vandfugle af alle Slags, vi bruge dem og til deri at begrave visse Naturlegemer, og da bemærke Forskiellen paa den Forandring der foregaae sig i de Legemer, der nedgraves i Jorden i underjordisk Luft og i Vandet.

Iblant Søerne ere nogle, som vi med Kunst kan lade blive fra ferske til salte, og imodsadt. Vi have og Klipper midt ude i Havet, samt steile Steder ved Strandbredderne, for visse Forsøgs Skyld, hvortil udfordres Søe og Luft. Vi have stærke Maal-Strømme og Vandfald til at frembringe mange forskiellige Bevægelser. Vi have ogsaa mange Slags Maschiner som opfange Vindene, forøge og forstærke dem. Vi have lagt Vind paa mange Kunstbrynde og Kilder, for at eftergiøre de naturlige Kilder og Bade. Disse ere enten farvede eller fyldte med Vitriol, Svovel, Kalk,

.*) Disse ere en Cavallo, Marcham, Brydone, Beccaria, Volta, Priestley, Bunntzen med deres electriske apparatus paa Spidsen af disse Taarne og i disse dybe Hulers Bund, de ville meget berige Kundskaberne om Atmosphærens Electricitet og Luftarternes Lag.

[219]

Kobber, Blye, Nitrum og andre Metaller. Ogsaa findes der hos os andre Brønde og Cisterner, til deri at fylde forskiellige Legemer med Vand, da og det rindende Vand bedre imodtager Legemernes forskiellige Dele, end det stille staaende i Kar og Glas. Iblant vore Kunstbrønde ere der nogle, i hvilke Paradiss-Vand tillaves efter vores egen Tillavning, som er meget sundt og kraftigt til at befordre Sundheden og forlænge Livet. Vi beflitte os paa egne rummelige Huuse, i hvilke vi eftergiøre Meteora, som Snee, Hagel og Regn, og af andre Legemer, ikke blandede med Vand, frembringe vi Torden, Lynild og Kornmoed.

Vi have ogsaa Sengekammere vi kalde Sundhedsstuer, hvori vi blande og formilde Luften saadan, som vi fomene den tienligst til mange Sygdommes Helbredelse, og til Sundhedens Vedligeholdelse.

Hos os vil du finde mange smukke og rummelige Bade af forskiellige Blandinger, eftet [sic] forskiellige Sygdomme indrettede, og til at give de Legemer Kræfter, som enten ere reent fortørrede eller paa andre Maader rent svækkede. Af disse Bade styrke nogle Musklerne og Nerverne, andre Livsaanderne og andre Legemets Safter. (Endnu kiende vi ikke physiologisk Begrebet af Ordet, Styrke. [ ) sic]

Du vil blive vaer hos os forskiellige Frugt- og andre Hauger. I disse have vi ikke holdt Spadseregangenes Skiønhed for Øinene, men snarere have vi seet paa Jordens og Grundens Forskiellighed, egen for hvert Træ i Særdeleshed. Nogle af disse Træer og

[220]

Bær ere saaede, for af deres Frugt at lave anden Slags Drikke, end Viin. Her giøre vi da mange Forsøg med Skovavlens og gode Frugttræers Indympning, hvorved vi frembringe mange sære Virkninger. I disse Frugt- og Kunsthauger mage vi det saa at Frugterne og Blomsterne komme tidligere eller sildigere, end efter deres bestemte Tid, samt at de i ringere Tid, spire, grønnes, voxe, bære Frugter, end de efter deres Natur pleie. Vi vide og at giøre Planterne og Træerne større, end de af Naturen ere bestemte til at være. Deres Frugter blive da og større og behageligere, og i Smag, Lugt og Figur forskiellige fra deres Slags. Mange af dem lave vi saaledes til, at de kan bruges i Medicinen. Vi troe ogsaa, ved Jordblandninger at kunde forædle Planterne og frembringe næsten ukiendte Arter, paa denne Maade optække vi nye Planter, ja forandre de gamle til at blive et andet Slags, og lade det ene Slags gaae over i det andet.

Meget vilde vore indhegnede lave Steder hos alle Slags Fugle og Dyr fornøie dig. Disse have vi ikke saa meget for Nyehedens og Sieldenhedens Skyld, som mere til anatomiske Sønderlemmelser og Forsøg, paa det at vi fra disse kunde hente Lys til at forklare det menneskelige Legeme. Ved disses Hielp have vi frembragt mange og store Virkninger. Vi have paaført Dyrene allehaande Sygdomme, lært af dem Diæten, Forsøg af Lægemidlernes Misbrug, holdet ved de opskaarne Dyr Dagbog over Sygdommenes og Helbredelsens skridtvise Fremgang, og derved bragt Vished

[221]

og Tydelighed ind i Sygdommenes saa forvirrede sandselige Kiendetegn. Vi have paa Dyrene beundret Naturens Kraft til at vedligeholde Livet, uagtet nogle de Dyrs Dele vare borttagne eller forsvundne, som man holder for høist nødvendige til Livet. Vi have lært mange af de indvortes Deles bestemte Nytte at kiende, ved at lade Dyrene leve efterat de havde mistet dem. Nogle have vi frembragt, hvis Slags syntes uddøde. Vi spare ikke paa Forsøg paa Gifternes og Modgifternes særegne bestemte Virkninger, og stedse gaae vore medicinske og chirurgiske Forsøg ud paa, at skaffe Vished ind i den menneskelige Helbredelses Videnskab. Ved Kunst frembringe vi større og stærkere Dyr, end de efter deres Natur pleie at blive. Andre lade vi blive dvergagtige og skille dem ved den Høide de kunde ellers imodtage. Nogle bruge vi til at føde oftere og flere Unger, end de ellers pleie. Andre Dyr derimod giøre vi ufrugtbare og uduelige til Sammenblandelse. Vi foranstalte ogsaa Sammenblandelse af forskiellige Dyrarter, da de saaledes frembringe nye Arter, dog ikke at disse herved blive ufrugtbare, som den almindelige Mening hidtil haver holdt for.

Endnu have vi forskiellige Arter af Slanger, Orme, Fluer, Fiske, som vi ved Forradnelsens Hielp hastig frembringe, af disse forandre nogle sig til fuldvoxne Arter, som Fugle og visse Fiske, og have Forskiel af Kiøn og forplante sig. Alt dette giøre vi ikke paa Slump, da vi tilfulde vide, af hvilken Sæd hvert Dyr kan frembringes.

[222]

I vore Fiskedamme foretage vi paa Fiskene samme Forsøg, som de ovenmeldte paa Dyrene og Fuglene.

Egene Steder have vi indrettet til at frembringe Orme og Fluer, som ere for Eder ukiendte og til megen Nytte; saaledes som Eders Silkeorme og Bier ere.

Jeg vil ikke opholde dig længere med at fortælle dig, hvilke Huse vi have, for deri at lave adskillige Sorter Drikke, som Viin, Most og Øl, eller til at bage Brød, som og Kiøkkener, hvori tillaves forskiellige Supper og andre sieldne og ukiendte Retter, der kunde frembringe ualmindelige Virkninger. Vores Drikke er ikke ene Viin af Druer, men vi drikke og Frugters Saft, samt den der udbringes ved Rødders og Korns Kogning. Vi skaffe os mange Drikkesorter ved at blande Honning, Sukker, Manna og mange slags Frugters Saft med Rosin-Viin, ogsaa hertil bruge vi Træernes Dug og Gummi, samt den af visse udflydende Saft, Træer og Rørenes Marv. Disse Drikke ere af forskiellige Adre, nogle af dem giemme vi i 40 Aar. Vi glemme ikke Lægedomsdrikke lavede af Blomsters, Kryderiers og forskiellige Rødders Tilsætninger, hvori vi kopmme af og til Kiød, Æg og Melk, samt andre spiselige Ting. De fleste af disse Drikke tiene gamle Folk til Næring, da de bruge meget lidet andet, end dette til Mad og Drikke. Vi giøre os meget Umage for at kunde tillave de allertyndeste Drikke paa det, at det desto lettere kan komme omkring i Legemet. Men da maae de og være befriede fra al Skarphed

[223]

og ædende Kraft, hvorfor ogsaa nogle af disse Drikke kan af slev trænge sig hastig ned i Fødderne, uagtet den der drikker deraf ligger stille med Haanden paa Ryggen. Disse Drikke bide hverken paa Tungen eller Ganen. Vi have ogsaa visse Vande, som vi giøre saa fuldkomne, at de blive nærende og til herlige Drikke, hvorfor og mange ikke ville drikke anden Drik end Vand. Vi have Brød af forskiellige Kornsorter, Rødder, Nødder og Agern, og andre lavede af tørret Kiød og Fisk. Vi have mange Slags af Suurdei og Salte, hvomed vi blande vores Brød, af hvilke nogle Sorter i Besynderlighed opvække Madlysten. Adskillige af disse Brødsorter ere saa nærende, at mange leve allene deraf, uden nogen anden Føde. Vi have Spiser, som vi saaledes knuse, fortynde og hensalte, dog uden at de naae for høi Grad af Forraadnelse, saa at en syg Maves Varme lettelig kan forandre dem til Chylus, med samme Magt som en sund Maves Varme arbeider paa de almindelig Spiser. Vi giøre meget af visse slags Spise og Drikke, som, naar de nydes, kan meget længere holde Sulten borte, end de sædvanlige. Andre af vore Spiser derimod giøre, at de, der spise dem jevnlig blive haardere og fastere i Kiødet end ellers, hvorved ogsaa deres Styrke forøges, hvortil de endog ville bruge den.

Vi kunde ikke mangle Dispensatoria og Apotheker - Verksteder, i hvilke det er let at formode, at vi maae have langt flere simplicia, Lægemidler og Apothekersager, end I have i Eders Apotheker i Europa

[224]

Siden vi have en langt større Mængde Dyr og Planter, end I have. Hos os findes Læemidler, som vi lade blive meget gamle og ere i langvarig Giering. Vi have da, for at frembringe disse, ikke allene mange Slags udsøgte Destilationer og Opløsninger, men vi bruge endog hertil i Besynderlighed jevne Varmer, Giennemsieninger igiennem forskiellige Slags Linned og Uldene Klæder, igiennem Træer og de haardeste Legemer. Vi vide da saaledes paa den ypperligste Maade at sammenlande de sammensatte Lægemidler, saa at de synes at være simplicia, af Naturen selv frembragte.

Vi kan fremvise mange for Eder ubekiendte mechaniske Kunster, og Materier, ved Hielp af disse frembragte, som Papirer, Lærreder, Silketøier, andre vævede Tøier, samt Klæder af den allerskiønneste Glands. Hertil bruge vi de allersmukkeste Tincturer og besynderderlige [sic] Farvers Sammenblandinger. Alle Kunster have deres Verksteder hos os, baade de som bruges i det daglige Liv, saa og de Kunster, vi allene selv bruge. Du maa vide, at af alt det, jeg her haver Opregnet, ere de fleste Ting overalt i Riget i Brug; thi naar vi have udfundet noget, saa bevare vi i vores Huus de første Prøver deraf, til Ære for dem, der have i det daglige Live giort og nyttet vore Erfaringer og Forsøg. Du kan fremdeles see hos os Ovne, der ikke allene kan frembringe, men endog holde hos sig betydelige Grader af Varme; vi have saaledes til Brug til vores Forsøg, ligesom vi ønske, snart en brændnede og hastig Varme, en stærk og vedvarende, snart en

[225]

mild og jevn, dernest en aandende, stille staaende, fugtige eller tør Hede. Os Kunde salledes ikke fattes Grader af Varme, der ligne Solens og Himmel-Legemernes, der i en Hast giennemgaaer mange Grader, og det ligesom i Kredse, Afdeelninger og Mellemrum. Heraf flyder naturligen, at vi maae kunde frembringe mange forunderlige Ting. vi kan ogsaa eftergiøre Møgets Varme, ja Dyrenes Mavers Varme, Blodets og Legemernes. Vi eftergiøre ligeledes den Varme, der fremkommer ved det, at Høe og saftfulde Planter dynges oven paa hinanden, samt deb Hedem der følger med udledsket Kalk. Vi kunde og frmebringe Varme ved visse Instrumenters Bevægelse. Saaledes eftergiøre vi den tørrende Varme, som frembringes enten paa høie Steder eller i underjordiske Huler.

Stedse er da den Varme til rede, vi skal bruge til vores Forsøg.

Synets Huus, eller det for Perspectiver, vilde meget moere dig. Her giøre vi Forsøg med alle Slags Lysstraaler og Farver. Vi frembringe da af giennemsigtige og ufarvede Legemer forskiellige Farver, ikke i Regnbueviis, som det skeer ved Prismata og Edelstene, men vi frembringe enkelte, bestandigen de samme Farver. Saaledes vide vi at forøge Straalerne, saa at vi kan udsende Lys fra os i en lang Frastand; vi vide hermed at forene saa megen Klarhed og Tydelighed, at vi ved dette Lysets Hielp kan see de fineste Linier og Punkter. Vi frembring all Slags farvede Lys, alle Slags

[226]

Blendverk og Gøglerier i Figuere, Størrelser, Bevægelser og Farver. Vi eftergiøre alle de Skygger og Billeder, der svæve i Luften. Vi udfinde mange Midler til at udtrække af mange Legemer det oprindelige Lys. Kunsten lærer os, hvorledes Ting, der ere langt borte fra os enten paa Jorden, Himmelen eller Havet, kan falde os i Øinene, som nær ved, at derimod de, som ere nær ved, kan synes for os, at være langt borte. Vi vide efter Behag, at forandre Frastanden imellem Øiet og det vi vil see, uden at nogen af begge Dele forandre Sted. Vore Hielpemidler til at forøge Synet, overgaae langt eders Kigerter og Speile. Thi vi have kunstige Maschiner og Briller, ved hvis Hielp vi fuldkommen og tydeligen kunde see de mindste Ting og Dele, saasom Lemmerne og Farverne paa de mindste Fluer og Orme, saasom Kiernen og Skieret i Edelstenene, eller ganske usynlige.

Vi see ogsaa mange Tin i Urinen og Blodet for vore Øine usynlige. Kunsten frembringer for os Regnbuer, Ringe om Sol og Maane, Kredse, Lys, Viften og Bevægelse, som Nordlysets. Kunsten hos os lader det ikke blive derved, den udfinder og forøger Objecternes forskiellige Reflection og Refraction, samt Fordobling. De vil finde hos os Edelstene af forskiellige Slag, af disse en Deel meget smukke og for eder ukiendte, dernest Chystaller [sic] og forskiellige Glassorter. Iblandt disse ere nogle af Metaller, bragte til Glas, og endu andre Materier, end de I puste

[227]

Glas af. Vores Mineralier ere eder for en Deel ubekiendte lige saavel som vores rare og naturlige samt kunstige Stene. Magneter kan vi fremviser af en beundringsværdig Styrke.

Beundringsværdig er vores Lyds-Huus, hovri vi giøre Forsøg med allle Slags Lyde, af os bed Kunst frembragte. Saaledes vilde du høre Harmonier du aldrig havde hørt før. Ikke blande vi allene, som I giøre b mol med alle Toner, men vi blande fulde accorder, som en med enkelte zittrende og behagelige Lyde. Vores musikalske Instrumenter vige ganske af fra eders, de frembringe langt behageligere Toner end eders. Vi have de allerfineste og groveste Lyde, baade i det fine og frove; vi efterabe alle Lydense Bevren, der i deres Begyndelse ere enkelte. Vi efterabe alle artikulerede Lyde og udtalte Bogstaver, samt firbende Dyrs og Fugles Røst og Sang. Vi have Hielpemidler for Hørelsen, som , lagte til Øret, meget forøge Sandsen og Lydens Gienbringelse til Øret. Meget forunderligen og kunstigen vide vi at bruge Røstens Tilbagekastelse, som I kalde Echo. Ikke allene, at de Ting, vi bruge hertil, ere saaledes satte, at de kaste Røsten ofte frem og tilbage, men nogle af dem forøge Røsten, andre formindske den, og andre igien giøre Røsten forskiellige fra den første Røst. Paa forskiellige Maader, som i Raabere, Talerør, dreiede Ruller af Lærreder føre vi vi Røsten langt bort, og det tydelig.

I Røgelsens og Lugtens Huus forene vi, med disses Forsøg, Forsøgene med Smagen. Vi vide

[228]

meget at forøge og forstærke Lugtene. Vi efterabe de naturlige Lugte derved, at alle Slags Lugte fremlokke vi af Blandinger af forskiellige Ting, hvilke alle tilsammentagne ligte, som den Ting naturligen skal lugte. Dernæst efterabe vi forskiellige Smage, der kan bedrage ednog den skarpeste Smag. I dette Huus findes og et Confiturier, hvor alle Slags Kager og Slytetøier forfærdiges, og med disse andre tørre og vaade Sager. Vi nedsylte disse med andre søge og behageligere Ting, end Sukker og Honning. Her lave vi de behageligste Viine, Melksorter, Supper, Nedslytninger, meget sunde og behagelige for Smagen, eder vist ubekiendte.

Endelig maae jeg til Slutningen beskrive dig vores Huus, hvor vi giemme vores Maschiner, hvormed vi frembringe forskiellige Bevægelser. Saaledes vide vi at frembringe de hastigste Bevægelser, hastigere end den Sort af Eders Skydegæverer give Kuglen., Med hastigheden forene vi Styrke og Kraft ved flere Hiuls Drift. Til at frembringe en eneste Bevægelse kan vi ogsaa vise Eder en saadan, der langt overgaaer den, I kan frembringe med Eders største Bomber og Kraner. Eders Canoner og Krigsmaskiner i meget vige for vores. Vi have ogsaa nogle gandske egne Krudtsorter, som den Grædske Ild, brændende i Vandet, Løbe-Ild af forskiellige Sorter. Disse ere baade til Fornøielse og Nytte. Ved Maskinerne efterabe vi Dyrenes Flugt, paa Kiøre- og Bære-Tøi føres vi, som Fuglene igiennem Luften. Vi have Skibe og Baade, hvormed vi kan

[229]

seile ned i Vandet, de kan taale Oceanets Paabryden. Vi have og Svømmebelter, ja mange udsøgte Uhre; nogle vise os Luftens og Vandets Bevægelser fra den allerumærkeligste til den allerhastigste. Nogle bevæge sig uopholdelig. Vi have Dyrenes Afbildinger, som alle giøre Dyrenes Bevægelser, være sig de firbenede Dyrs, Fuglenes eller Fiskenes.

Endelig kan vore Maskiner efterabe Luftens mest jevne Bølgen, som Solgrannets Svæven.

Endelig vil du see hos os et saa kaldet mathematisk Huus, hvori findes opstillede de meest udsøgte geometriske og astroskomiske [sic?] Instrumenter.

Hvad tænker du vel om vores Koglerihuus, hvori vi vise allehaande Blendverk og Koglerier. Nu kan du og let forestille dsig at vi, som saa nøie kiender Naturen og have saa mange naturlige Ting i vores Magt, der maae opvække Forundring, at det var os en let Sag at være Herrer over Menneskenes Sandser, naar vi med vore Mirakler vilde røre dem; men vi hade al Slags Bedragerie og Løgn, hvorfore ogsaa det er paalagt alle dette Huuses Medlemmer, under Æres Tab og stor Mulct, ei at fordriste sig til at vise nogen noget af det, hvortil disse vores Maschiner, Instrumenter eller Kunster skal bruges; men det er dem derimod tilladt at vise alt, som det er, uiden mindste Bedrag eller Mine af Mirakel.

Her haver du, min Søn! Salomons Huuses Rigdomme.

[230]

3die. Medlemmernes Embeder og Forretninger

Vi have først tolv Medlemmer, der under andre Folkeslags Navne reise i fremmede Lande (vores Land nævne vi ikke for nogen). Disse bringe os Bøger om Forsøg, om Materier til disse, og Beviser for de giorte Forsøg. Vi kalde disse Lysets Kiøbmænd.

Tvende andre Medhielpere have vi, der samle alle de Experimenter, som findes i Bøger, disse kalde vi Capere.

Tvende andre, som samle alle mechaniske Kunsteres Experimenter, samt andre Forsøg i boglige Kunster, i poetsike Videnskaber, der endnu ikke ere bragte ind i Kunstform. Disse kaldes Jægere.

Tvende andre, der give sig af med nye Forsøg, saasnart de have Formodning om at de kan lykkes. Disse kalge [sic] vi Gravere eller Biergværksfolk.

Tvende andre have vi, som bringe de giorte Forsøg under visse Titler og i Tabeller, at Forstanden bedre kan nytte dem og udlede deraf Iagttagelser og Sandheder. Disse Arbeidere kaldes Delere, Revisorer.

Tvende andre ere dertil ansatte, at de skal grandske i deres Medhielperes Forsøg, og af dem uddrage og fremsætte de Opfindelser, der kan med Nytte bruges i det daglige Liv, dernæst at uddrage det, som gavner Videnskaber, hvorved disse ikke allene forøges, men desto tydeligere kan læres andre. Dernæst skal de fremsætte tydeligen de sande Aarsager til alt, og lære fra sig Maaden, at giette sig frem til Aarsag og Virkning

[231]

i naturlige Ting, at saaledes Maaden kan blive let for enhver, at apdage [sic] alle Legemers skiulte Dele og Kræfter. Disse kalde vi Euergetes, Velgiørere.

Tvende andre Medarbeidere have vi, som efterat all Medlemmer have holdt Sammenkomster og Raadslagniner imellem sig, og have nøie grandsket i de foregaanede Arbeider og Samlinger, og ligesom tykket med samme Drøv, er det disse sidstes Sag at tage alle forsøg for sig, og deraf at ledes til at trænge dybere ind i Naturens Hemmeligheder, og udbrede et ukiendt Lys. Disse kalde vi Fakler.

Tvende Medlemmer have ogsaa at eftergiøre alle, dem foreskrevne Forsøg saaledes, som dem befales, og da melde de Udfaldet. Disse kalde vi Plantere, Oculateurs insitores.

De sidste tvende Medhielpere tage for sig de ved Forsøgenes Hielp uldledte Sandheder og Opfindelser, bringe dem ind i større Iagttagelser, Læresætninger og Axiomata. Dog dette giøre de ikke uden efter foregaaende Raadførsel og Samtale, holden med alle Medlemmerne. Disse sidste kaldes Naturens Fortolkere.

Vores Indretning fører det med sig, at vi maae have hos os nogle unge Lærlinger, paa det at Følgen ikke skal slippe af de Mænd, der stedse foretage Forsøg, og deraf udlede Grundsætninger. Foruden disse have vi endnu mange Svenne og Drenge af begge KLiøn om os; dog fra denne Vane vige vi aldrig, først nøie at overveie, hvilke af vore Forsøg der bør giøres bekiendte for alle, og hvilke blive imellem os selv. Vi

[232]

have forbundet os til indbbyrdes ved Eed at holde over dette. Dog aabenbare vi efter Fælleds Samtykke et og andet for Kongen og Raadet; men meget bliver ene hos os elv. Hvad vores Ordinationer og Skikke ere angaaende, da have vi tvende store Cupler til Forsale, meget rummelige og smukke. I den ene sætte vi efter Ordenen Prøvestykker af de rareste og sieldneste Opfindelser. I den anden Sal sætte vi de berømmeligste Opfinderes Ærestøtter. Saaledes seer du her Eders Columbus, der først aabnede Veien til Vestindien, som ogsaa den første Skibsbyggers, siden Eders Munks, der opfandt Canoner og Krudt, fremdeles Musiquens, Bogstavernes, Bogtrykkeriets Opfingere [sic], samt den der bearbeidede Metaller, den der opfandt Silke, Viindrueplantning, Korns Dyrkning og Brødets Lavning deraf, som ogsaa Sukkerets Opfinder. Alle disse Opfindere kiende vi af en ældre Sagn, end I kan vide. Saa og have vi Ærestøtter for Opfindere hos os, der have opfundet mange vigtige Ting. Da du ikke kan læse Beskrivelserne herover, bliver det for vidtløftigt at opregne. Det allene vil jeg sige dig, at for enhver Opfinder af enhver betydelig Ting opreise vi strax en Ærestøtte, og anvise ham rigelig aarlig Belønning. Nogle af disse Ærestøtter ere af Kobber, andre af Marmor og sort Steen, andre af Ceder Træe og andre af kostbare Træer, forgyldte og meget prydede, andre af Jern, nogle af Sølv og af Guld.

Vi have nogle Sange, og liturgiske Formularer, som vi daglig synge og oplæse, hvori vi opsende

[233]

Lov og Jubelsange, samt Taksigelser til Gud for hans store Gierninger. Vi have og Bønner, hvormed vi tilbede os Guids Hielp og Velsignelse, at han vil værdige at styre og oplyse vores Arbeider, og styre dem til et godt og helligt Øiemde.

Til Slutningen er vores Sædvane at reise af og til om i Rigets Byer, og der at aabenbare vore nyttige Opfindelser, vi forudsige ogsaa, førend de indtræffe, smitsomme Sygdomme, Pest, skadelige Dyrs Komme, Hunger, Uveir, Storme, Jordskiælv, Vandoversvømmelser, Cometer, Aarbyger og andre Ting. Vi meddle Raad i disse Begivenheder, og hvad Folket skal giøre for at forekomme disses onde Følger.

---