Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/159

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Adressatens Forpligtelser ere, naar han har accepteret, de samme som en almindelig Acceptants.

12. Om Intervention. If ,* yVo^/ t/f

Naar en Person uopfordret tilbyder sig at ville acceptere eller betale en Vexel, der ikke er bleven honoreret af Trassaten, da siges han at intervenere Vexlen. Vedkommende uopfordrede Person kaldes Intervenient eller Honorant, og den, for hvis Regning han intervenerer, benævnes Honorat.

Det ligger i Sagéns Natur, at en saadan uopfordret Mellemkomst vil være i alle Parters Interesse, da disse derved befries for de Ulemper og Ubehageligheder, som flyde af, at Vexlen gaaer tilbage paa dem. Ikke desto mindre vil Ihændehaveren af Vexlen ikke i alle Tilfælde være tjent med, at Vexlen interveneres; thi en ganske uvederhæftig Person kunde jo muligen tilbyde sin Accept, naar Trassaten havde nægtet at acceptere, og hermed var Ihændehaveren ingenlunde tjent; hellere maatte han da strax holde sig til sine Formænd paa Vexlen, end med en saa værdiløs Accept oppebie Vexlens Forfaldstid. Vexelforord. g 38 bestemmer derfor ogsaa: »Men dersom Nogen, der ikke er nævnt paa Vexlen, vil, efterat Acceptationen af Vedkommende er nægtet, acceptere den for Regning af Trassenten eller nogen af Endossenterne (per onore, ved Intervention), hvilken Accept medfører de samme Pligter for ham, som den vilde havt for Trassaten, saa er Vexlens Ihændehaver ikke pligtig at tilstede det. Antager han en saadan Intervention, saa er han derved ikke fritaget for de Pligter, som ere ham foreskrevne med Hensyn paa Protesten og den Underretning, som derom bør gives Vedkommende. I det Tilfælde, hvor Trassaten nægter Accept, fordi Trassenten har contramanderet samme, er det aldeles ikke tilladt at antage