Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/22

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst


Skade end Gavn, og den vilde ikke kunde overholdes allerede af den Grund, at det vilde være umuligt at afgjøre, hvilke Omsætninger, der kunde kaldes Speculationer og hvilke ikke. Heller ikke er det afgjort, at Speculation er skadelig for Forbrugerne, fordi disse maaskee til enkelte Tider maae betale høiere Priser, end de finde passende. Naar der antages at være Knaphed f. Ex. paa Korn, og Speculanterne gjøre Opkjøb deraf, da ville disse Opkjøb sandsynligviis fremkalde en Stigning i Priserne. Dette vil maaskee atter bevirke en Aftagen i Forbruget, og under alle Omstændigheder ville Forbrugerne netop som Følge af Prisens Stigen faae Øinene op og være mere og mere sparsommelige, saa at den Knaphed eller maaskee Mangel, som ellers vilde være indtraadt, derved afværges, og Speculanten har altsaa handlet saavel i sin egen som i det Heles Interesse. Har han derimod taget feil i sine Beregninger, da vil han ikke i Længden formaae at holde Priserne oppe; han vil tvertimod komme til at bøde for sin Feiltagelse, idet Prisernes Fald vil paaføre ham Tab. Det fremgaaer heraf, at der er vel saa megen Anledning til at advare mod Speculation af Hensyn til Speculantens som af Hensyn til Publicums Interesse. — En bekjendt Forf. siger, idet han omtaler den nedværdigende Dom, der i tidligere Tider fældedes over Speculanten: Han behandler Forbrugerne paa samme Maade som en forsigtig Skibscapitain i Nødens Tid behandler sit Mandskab. Han bringer Provianten til at vare længere ved at uddele den mere sparsomt, og dette stemmer overeens med begges Interesser.

Der staaer endnu tilbage at omtale Mægleren, som er den Mellemmand, som Kjøbmanden benytter ved Afslutningen af sine Forretninger. Mæglerens Virksomhed er et meget nødvendigt Mellemled der, hvor Forretningerne drives i det Store. Han kan ifølge sin særegne Stilling tilveiebringe Oplysninger om det øieblikkelige Forhold