deres Masse var ogsaa for stor i Forhold til Landets Behov, og for noget at raade Bod herpaa optog Banken i 1820 et Laan, hvorved den sattes istand til at indfrie 6 Millioner Sedler. Banken fortsatte nu fremdeles Seddelinddragelsen, som indtil Aaret 1834 beløb sig til 450,000 Rdl. aarlig; i Octbr. 1838 hævede Sedlernes Cours sig til Pari og holdt sig siden paa dette Punkt. Den i Omløb værende Masse beløb sig til 16 J Mill. Rdl., og efterat Banken, overeensstemmende med det i Octroien tagne Forbehold, havde ansøgt Regjeringen om at fastsætte det fremtidige Forhold mellem Seddelmassen og Sølvbeholdnigen, blev dette ordnet ved en Resolution af 11te Juli 1840 og endelig i 1845 erklæredes Sedlerne for realisable, d. e. Banken ansaae sig fra den Tid af i Stand til at indløse dem paa Anfordring med Sølv. Bemeldte Resolution bestemte, at Seddelmassen ikke maatte overstige 16^ Mill. Rdl., og som særlig Betryggelse for disse skulde Banken have i Eie en Sølvvaluta liig Halvdelen af Seddelmassen (altsaa 8{ Mill.), og denne Sølvvaluta skulde i det Mindste for den halve Deel bestaae i Landets gangbars Sølvmønter, medens den anden halve Deel kunde bestaae i Sølvbarrer og Hamborger Hanco (hvorved menes Vexler paa Hamborg), dog at Beløbet i Banco ikke maatte udgjøre mere end en Fjerdedeel af Sølvfondens hele Beløb. Da Vexler imidlertid, efter hvad vi tidligere have berørt, ikke kunne betragtes som nogen ubetinget Sikkerhed med Hensyn til Sedlernes Indløsning, ville vi lier lade dem ude af Betragtning, og vi komme saaledes til det Resultat, at Banken som Sikkerhed for sine Sedler skulde have liggende i Mønt og Barrer 8\ Mill. -=- 2TV Mill. eller &T% Million Rigsdaler. Seddelmassens Begrændsning til 16| Mill. Rdl. blev imidlertid snart erkjendt for mindre hensigtsmæssig, og allerede i Juni 1 84 7 bemyndigedes Bankbestyrelsen til at udvide denne til 20 Millioner paa samme Betingelser
