Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/39

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

følger altsaa ogsaa, at den mindre Handlende meget vel kan finde den indirecte Handel fordeelagtigst, da han nemlig ved directe Forskrivning af Varerne vilde være nødsaget til at kjøbe saa store Partier, at han først efter lang Tids Forløb kunde faae dem afsat, og altsaa maatte tabe betydeligt alene derved, at hans Capital blev bunden for længere Tid, ikke at tale om andre Ulemper, som vi allerede have havt Leilighed til at berøre Pg. 19. Ogsaa fra Producentens Standpunkt kan der være Tale om directe og indireete Handel. Han kalder det da directe, naar han sælger sine Frembringelser til selve Forbrugeren og indirecte naar han afhænder dem til en Kjøbmand, der atter forhandler dem. Den sidste Fremgangsmaade er den meest benyttede, fordi det i Reglen vilde være for besværligt for Producenten at handle med Forbrugeren, der kun kan kjøbe mindre Partier, og tilmed i Reglen forlanger et større Udvalg, end den enkelte Producent byder over.

f) Activ Handel, g) Passiv Handel. Man kalder det activ Handel, naar Kjøbmanden selv udfører sit Lands Frembringelser og sælger dem i fremmede Lande, eller naar han selv indforskriver de fremmede Varer, som han sælger i sit eget Land. Omvendt er det passiv Handel, naar de Fremmede komme til os og kjøbe vore Producter, eller naar de tilføre os deres Frembringelser og udbyde dem her til Salg. Naar saaledes f. Ex. en norsk Kjøbmand bringer en Ladning Trælast hertil og maaskee igjen kjøber her en Ladning Korn, da er det for Danmarks Vedkommende passiv Handel; sende vi derimod en Ladning Korn op til Norge og udbyde den til Salg der, eller kjøbe vi der en Ladning Trælast, da er det activ Handel. Det følger af sig selv, at den passive Handel er forbunden med mindst Risico og fordrer mindre Capital, og det beroer altsaa paa Forholdene i det enkelte Tilfælde, hvorvidt denne eller den active er at foretrække. Den