Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst


saadanne Canalanlæg findes i følgende Stater det vedføiede Antal Miil: Frankrig 1800, Storbritannien 1300, Østerrig 1000, Rusland 900, dernæst følger Preussen, Nederlandene, Belgien og Norditalien; i Sverrig regnes 80 Miil Canaler og canaliserede Vanddrag. I Danmark er Gudenaaen seilbargjort i 1851—60, dog kun for Baade og Pramme; ligeledes Susaaen i en Strækning af 3 Miil fra Bavelse til Karrebeksminde (4 Fod dyb); i Begyndelsen af dette Aarhundrede er der gravet en Canal fra Esrum til Kattegattet, væsentlig af Hensyn til Brændetransporten og en lignende Canal fra Arresøen til Issefjord. Endvidere fører en Canal af 1 Miils Længde fra Odense til Odense Fjord. Det største Canalanlæg er dog det, som i 1856—60 anlagdes over Løgstørgrundene for at forbinde den østlige Deel af Liimfjorden med den vestlige. Denne Canal, der bærer Navnet Frederik den Syvendes Canal, er 12 Miil lang og 10 Fod dyb.

Af Canaler, som ere blevne bekjendte paa Grund af de Vanskeligheder, som deres Anlæg har medført, skulle vi nævne Gøtacanalen, som er et væsentlig Led i Vandforbindelsen mellem Stokholm og Gøteborg — Kattegattet og Østersøen. Dens interessanteste Deel ligger imellem Venersøen og Gøteborg. Paa Grund af Elvens store Fald gaae Skibene igjennem flere i Granitklipperne udhuggede Sluser og føres paa denne Maade fra Gøteborgs Havn til Venersøen, uagtet denne ligger 140 Fod over Havet.

Et andet Arbeide, som ved sit uhyre Omfang tildrager sig Almeenhedens Opmærksomhed, er det af Franskmanden Lesseps forestaaede Anlæg af en Canal over Landtangen ved Suez, hvorpaa der med afvexlende Held har været arbeidet siden 1859, og som nu ventes aabnet i Slutningen af Aaret 1869. Ifølge Planen for Foretagendet, omfatter dette en 26 Fod dyb og 300 Fod bred Hovedcanal, den saakaldte maritime Canal. Denne Canal, der