V. KAPITEL.
et lille Kurvekøretøj holdt udenfor „Villa Blanca“, der laa temmelig afsides, højt oppe i Bjergene.
Huset lignede formelig en lille Fæstning. Alle Skodderne var tæt lukkede, i Haven saas intet levende Væsen, og indenfor var der saa stille, at man skulde tro, at Lejligheden var ubeboet.
Lola Montero gik op ad Stentrappen og slog et Par Gange med Hammeren paa Døren.
Ingen Lyd hørtes indenfor.
Atter lod Lola Montero Dørhammeren drøne, men stadig samme Tavshed.
Ærgerlig gik hun ned i Haven og rundt om Huset. Paa dets Bagside var der en ganske lille Dør, i hvilken der indvendig sad en Nøgle. Lola Montero buldrede paa, saa at det gjorde ondt i hendes smaa fine, behandskede Hænder. Hun stod nogen Tid og lyttede. Saa forekom det hende, at hun hørte Skridt indenfor, og hun mærkede, at Nøglen sagte blev taget ud, men der blev ikke lukket op.
Den alt besejrende Nysgerrighed greb hende.
