for Lola Montero under mange Forsigtighedsforanstaltninger.
Det var et underligt Rum, i hvilket Skuespillerinden blev ført ind. Her som overalt i Huset var Vinduerne blændede ved Hjælp af Skodder og tykke, indiske Tæpper, der i kunstfærdig Vævning fremstillede allehaande mystiske Optrin. Paa det største, der næsten dækkede en hel Væg, skimtede man i vage Omrids en Fremstilling af et Møde i det hemmelige Broderskab Thags, hvis Medlemmer havde forpligtet sig til ved Gudinden Kali at snigmyrde enhver Fremmed ved Kvælning.
Som en Art Ramme om disse Billeder var anbragt udstoppede Slanger, der overalt stak deres flade, uhyggelige Hoveder frem med opspilede Gab, som vilde de sno sig frem og kaste sig over den Indtrædende.
I et Hjørne af Værelset stod en Buddha-Skikkelse med ildstraalende Øjne. Iøvrigt var Værelset kun halvt oplyst af en lille Tempellampe af Messing. Den hang under Loftet i en Kæde og kastede et gulligt, næsten magisk Skær over alle de løjerlige Genstande, der yderligere suppleredes med Vaaben, Skjolde og Metalbækkener.
Lola Montero følte en stærk Uhygge og var lige ved at fortryde, at hun havde vovet sig ind i det hemmelighedsfulde Hus. Men hendes Nysgerrighed var dog stærkere end hendes Frygt, og hun holdt Stand, indtil hun lidt efter lidt havde vænnet sig til Omgivelserne. Ventetiden blev temmelig lang, og hun satte sig paa en af de smaa, lave
