sprang i to Dele, og med Blodet væltende ud af Munden gjorde Tyren endnu et sidste Spring frem, et Hævnspring for den Død, der i det samme ramte dens Hjerte, og den jog det ene lange, spidse Horns Krumkniv op under Ribbenene paa Bombatini. Matadoren fløj i Vejret med et Skrig, medens Tyren vaklende faldt sammen og sank i Knæ. I samme Nu ramte Puntillero'ens Naadedestød Dyret, skønt det allerede havde udaandet, thi alle Tyrefægterne blev grebet af Forfjamskelse og Rædsel ved Bombatinis Ulykkestilfælde.
Disse Mænd, der havde helliget deres Liv til denne moderne Gladiatorsport, vidste, at det var Døden for deres kære Herre og Mester.
Tyren havde hævnet!
Præsidenten gav Tegn til, at Corridaen var hævet, og denne Gang var der ingen, der protesterede. Alle havde forstaaet, at delte var Alvor. Men oppe fra de øverste Pladser lød en Stemme:
— I Vandet med Tordalkado! Hævn for Bombatini!
Inden Karabiniererne kunde forhindre det, havde en stor Sværm samlet sig under Anførsel af Torospladsens daarligste Elementer.
— Han rendte ud af den Dør! brølede en af de vise Aber, der var stolt over at spille en Rolle.
Hele Banden fulgte hujende efter ham. Henne paa Torvet indhentede man Tordalkado, der var flygtet i sit Kostume, som han kun havde faaet Tid til at dække med en Sommerfrakke. Han gjorde en baade ynkelig og komisk Figur, medens han reddede sig op i en af de paa Torvet holdende
