Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/147

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
Interview af Dyrepasseren Pablo.

„I den nu afslørede Tordalkados Følge befandt sig en højst ejendommelig Mand, der oftere henledte Opmærksomheden paa sig ved sit underlige Væsen og sit uhyggeligt stinkende Tøj.

Denne Mand opholdt sig oppe paa Stilladset, da Bombatini knuste Tordalkados Rotterede, og han slap derfor uskadt fra Publikums Raseri, der iøvrigt ogsaa aflededes af vor berømte Matadors umiddelbart paafølgende tragiske Død.

Igaar fik vi paa Kontoret Besøg af denne lidet appetitlige Herre.

Manden præsenterede sig som Dyrepasser Pablo, og han gav os følgende højst interessante Oplysninger:

Jeg er opfødt i et Menageri, der rejste omkring paa de smaa Markedspladser. Fra Dreng blev jeg hundset og sparket af Dyretæmmerne, der brugte mig som Oppasser. Jeg maatte finde mig i alt, da jeg hverken kendte Fader eller Moder og var kommet til Verden i en Vejgrøft.

Da Livet efterhaanden blev mig ganske utaaleligt, gik jeg en Dag ombord paa et Skib i en af de Havnestæder, hvor vi laa med vort Telt.

Jeg flakkede nu rundt som Skibsdreng, men jeg var kommet fra Dynen og i Halmen. Alle var mig paa Nakken, og der gik ikke en Dag, hvor jeg ikke flere Gange blev lagt over Rælingen og tampet igennem med en Tovende.

Saa deserterede jeg en Nat, medens vi laa under