Ceylon. Her fik jeg en lille Bestilling som Dyrepasser hos Hagenbeck, i hans derværende Filial for Opkøb af vilde Dyr.
Det var mine bedste Aar.
Imidlertid længtes jeg alligevel hjem, og da jeg havde sparet lidt Penge sammen og i min Fritid dresseret nogle højst ejendommelige Rotter, som skulde væreen stor Sjeldenhed, stak jeg ved første Skibslejlighed tilbage til Spanien.
Her rejste jeg rundt paa Markederne med mine Dyr, men det gik kun smaat, og jeg maatte ofte sulte.
En Dag stod jeg saa paa en Markedsplads i Medina del Campos. I Teltet ved Siden af mig optraadte en Troldmand og Taskenspiller, der blandt Markedsfolkene gik under Navnet „Smukke Francisco“. Han gjorde nemlig overalt stor Lykke mellem Damerne, selv blandt de bedre af dem, og han spillede flot, skønt han ikke havde Salt til et Æg. Vi kom i Snak, og han fortalte mig i et Anfald af Fortrolighed, at han oprindelig havde været Opvarter, senere var han bleven ansat som Skuespiller i en lille rejsende Trup. Medens han var dér, havde han opdaget, at han havde hypnotiske Evner. Det var dog ikke i den Grad, at han mente, at han kunde faa noget videre ud af dem, men sagde han:
— Er det ikke nogle underlige Øjne, jeg har? Det siger alle Pigebørnene.
Jeg saa paa dem og svarede:
