— Kære Ven, sagde han. Jeg maa forlade Dig et Par Dage.
— Naa i Guds Navn! Det er da ingen Ulykke. Vi behøver jo ikke altid at hænge sammen som Ærtehalm. Men hvorhen gælder Rejsen forøvrigt?
— Til Madrid!
— Halløj! Og i hvad Anledning.
— Jeg har faaet Brev fra Christobal Cordovas Filial i Madrid. Jeg har vist tidligere nævnt det Firma for Dig.
— Javel! Gælder det Skatten? — Netop! Der staar i Brevet, at man ved at rydde op har fundet endel gamle Papirer, der synes skrevne paa Dansk, og som man vil stille til min Disposition, hvis jeg personlig vil komme til Madrid.
— Og nu tror Du allerede, at Du er paa Vejen til at blive Millionær.
— Nej! oprigtig talt. Jeg har lært at være skeptisk, jo, jeg har! og jeg venter mig ikke saa stort af Rejsen.
— Men hvorfor vil Du tage derned; det er dog ikke helt billigt.
— Jeg har faaet lidt Penge hjemmefra for nogle Sange, og saa vilde jeg gerne gøre Senora Carmen en Fornøjelse. Hun har ofte sagt, at det vilde være hendes Livs største Glæde, hvis hun en Gang kunde komme til at besøge Spaniens Hovedstad.
— Og saa tager Du hende med.
— Ja! synes Du, der er noget ondt i det? spurgte Komponisten næsten forskrækket. Vi bor selvføl-
