Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/175

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XX. KAPITEL.

A
A

dskillelsens Time nærmede sig! Niels Castella, hvis Stipendiepenge nu var slupne op, skulde atter hjem til et Liv, der med dets Informationer og smaa Næringssorger ofte kunde være brydsomt nok.

Hugo Hjorth, der selv havde lidt Formue, og som, medens han arbejdede, levede meget billigt i Syden, havde besluttet sig til at blive ude paa ubestemt Tid.

Det var et tungt Øjeblik, da Niels Castella skulde meddele den lille Senora Carmen, at han nu maatte forlade San Sebastian for at drage hjem til Danmark.

— Te Danmar! gentog hun. Disse Ord huskede hun saa godt. De havde præget sig dybt i hendes Erindring paa den lille Udflugt til Madrid. Hvor langt er det?

— Det er ikke en Gang fulde to Dage med Jernbane.