Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/182

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— Hvad har Du nu egentlig kunstnerisk faaet ud af din Rejse?

— Det skal jeg sige Dig ganske ærligt. Jeg har faaet det ud af den, at jeg har opdaget, at Kunst er unyttig, for ikke at sige skadelig og samfundsødelæggende, naar man ikke har tilstrækkeligt Talent til at udøve den.

Det var et sørgeligt Resultat.

— Tvertimod! Jeg synes, det er et ganske fortræffeligt Resultat, der fuldt ud er en Rejse værd. Hvorfor skal vi allesammen gaa og være Kunstnere. Først og fremmest skal vi se at være nyttige Borgere. Et lille Talent skaber kun middelmaadig Kunst, og Middelmaadigheden i Kunsten er værre end Middelmaadigheden paa et hvilketsomhelst andet Omraade i Livet. I Kunsten skal der kun ydes det ypperste.

— Men hvor mange af os har det store Talent, og det, vi har, bør vi dog udnytte efter bedste Evne.

— Selvfølgelig! Netop efter bedste Evne. Men naar vi forløfter os paa en stor Opgave, hvis Løsning hverken tilfredsstiller os selv eller andre, saa udnytter vi ikke vort Talent efter bedste Evne.

— Det forstaar jeg ikke. Hvad skal vi da bruge det til?

— Til at pynte med paa praktiske Omraader, hvor den kunstneriske Sands tidligere har manglet.

Jeg fik Rejsestipendium for en kæmpemæssig Gruppe af „Adam og Eva“. Gud skal vide, at der er Adam'er og Eva'er nok i Verden foruden mit Menneskepar, der absolut var kvalificeret til at