ste Indbydelse til at hilse paa hende i hendes Garderobe. Hun sad i et pragtfuldt silkeudstyret Rum og lod sig kurtisere af kjoleklædte Herrer, der gik ind og ud, sagde de mest haarrejsende Komplimenter og ved enhver Lejlighed kyssede hendes fremstrakte Haand.
Efter at hun flygtigt havde underholdt sig med mig, medens hun ugenert fuldendte sin Omklædning til næste Akt, inviterede hun mig til at møde i hendes Salon.
Hun havde aabent Hus hver Onsdag efter Forestillingen.
Jeg brændte af Utaalmodighed efter at gøre min Entré. Jeg kom imidlertid kun én Gang. Det var ikke den Matadora, jeg var vant til at se færdes mellem Tyrefægterne: naturlig, sund og ugenert i alle sine Bevægelser. Der var over denne Matadora, der gav Kur i sin Salon, altfor meget koket, ja næsten kokotteagtigt, og jeg frygtede for, at den Inspiration, som hun hidtil havde fyldt mig med, skulde forflygte ved nærmere Bekendtskab med hende.
Jeg trak mig derfor helt tilbage. Skønt hun var omsværmet af Tilbedere med Marquis de Plane i Spidsen, lagde hun dog mere Mærke til en Beundrer, der udeblev, end til hundrede, der til Stadighed omkredsede hende, og en Eftermiddag, da hun i sin elegante Ekvipage kørte ned over El Pardo og fik Øje paa mig, lod hun sin Vogn standse og vinkede ad mig:
— Naar De stadig er i Madrid, saa er det ikke
