Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/225

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst


Det var dog en lumpen Streg! Hvem kunde have spillet ham den. Hele hans Ængstelse var nu forsvundet. Han rev hurtigt alle de mærkelige Ting ned fra Vinduerne for at kigge ud, om han mulig skulde se et eller andet ondskabsfuldt grinende Fjæs.

Men der var ingen derude. Saa kom han i Tanker om Brevet og løb ud i Gangen. Hurtig rev han Konvoluten op og læste:


Tror Du endnu, at det altid er en Fordel for en Kunstner at bevare hele sin barnlige Naivitet?

Ærbødigst

En Kunstner,

der har bevaret noget af sin.


Niels Castella stirrede først længe paa Brevet, hvis Haandskrift han kendte godt nok. Saa rev han det under mange stygge Eder i Hundrede Smaastykker og spredte dem som et Snevejr over Gangen.

Det var Sancho Pansa, der havde taget Hævn.