Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/257

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Skyld, skønt han netop havde glædet sig saadan til denne Varme og den straalende Sol.

Fra Dag til Dag voxede imidlertid hans Bekymringer; han saa allerede i Aanden, at ikke blot hele Arven vilde gaa, men ogsaa de smaa Spareskillinger, som han havde derhjemme.

I sin Nød henvendte han sig til det gamle, ansete Firma Christobal Cordova & Co. gennem et Brev, som han sendte til Filialen i Madrid.

Firmaet, der var glad over, at der ikke paany var Tale om den mystiske spanske Arv, som man ikke havde glemt, men om en virkelig Forretning, lovede at sende en Fuldmægtig til San Sebastian.

Det var en flink, ung Mand, der hurtig fik Orden i alle Sagerne, som var lige paa Nippet til at falde i malpropre Hænder, der kun havde haft til Hensigt at udnytte den naive, godtroende Udlænding.

Efter tre Dages Forløb meddelte Fuldmægtigen den glædestraalende Castella, at Christobal Cordova & Co. var villig til at udbetale ham 5000 Pesetas kontant som Forskud mod Generalfuldmagt. Restbeløbet som antagelig vil blive et Par tusinde Pesetas, naar alle Omkostninger var trukket fra, skulde blive sendt ham til København, naar Boet var sluttet.

Den danske Konsul i Madrid tilraadede paa Forespørgsel absolut at lægge Sagen i Hænderne paa Christobal Cordova & Co., der var anset for et af Spaniens fineste og mest kulante Huse.

Med Kontanterne i Lommen og beroliget med