Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/275

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst


272

I Ægteskabets første Tid, inden Marquis de Plane endnu var begyndt at interessere sig for Luftsport og for sit styrbare Ballonskib, var der da oftere bleven arrangeret corrida'er her, hvor unge, franske Grever og Vicomter var optraadt som Amatør-Tyrefægtere.

I det sidste Aars Tid havde den lille Torosplads imidlertid staaet tom og var delvis forfalden. Nu lod Matadora den pludselig sætte i Stand, og man saa med Forbavselse Haandværksfolkene i Gang med Oppudsningsarbejdet.

Men endnu mere forbavset blev man, da Enke-Marquisen lod meddele i Bladene, at hun vilde arrangere en corrida til meget høje Billetpriser paa sin Arena, inden hun forlod San Sebastian.

Hun vedblev altsaa at være den samme, og hvordan skulde man ogsaa kunne tænke sig Lola Montero som adstadig Nonne i et afsides liggende Kloster fjernt fra det verdslige Liv, som hun elskede, og til hvilket hun af Naturen var skabt.

Nej, den sørgende Enke vilde hurtig blive givet tilbage til Livet som den stolte Matadora, hvis romantiske Skæbne vilde gøre den endnu unge Kvinde end mere tiltrækkende i Mændenes Øjne.

Det var nok snarere Ægteskabsløftet end Klosterløftet, som Kirken vilde komme til at modtage fra hendes Mund, naar dens blege Læber atter fik Farve og Mæle.

Imidlertid kom der dog allerede Dagen efter en Forklaring, der lød af noget:

Saavel Marquis de Plane som hans Hustru havde