Tyren blev lukket ind. Det var et nydeligt Dyr. Det var ikke saa stort, men ualmindelig fint skabt med smaa Horn slebne saa skarpe som et Par Dolke. Og saa var der et sjældent, næsten kaadt Humør over alle dens graciøse Bevægelser.
Og dog sad Publikum i den overvældende Varme, der varslede om Uvejr, næsten sløvt, medens det kun af og til gav sit Bifald til Kende overfor de unge Sportsmænd, hvis slanke Skikkelser ellers fremkaldte saa stor Beundring paa Stranden.
Nu var Tyren bleven lukket inde i et Hjørne af Arenaen og fæstnet ved Hjælp af de røde Stykker Klæde.
Atter lød et Signal, og Matadora traadte ind.
Der gik en Bevægelse gennem det søvndøsige Publikum. Herrerne rejste sig, og Damerne fik Stanglorgnetterne for Øjnene.
Nej, hvor var hun pragtfuld! Og igen et originalt Indfald, saadan som man havde ventet det af Matadora.
Hendes Dragt havde ingen af Tyrefægternes sædvanlige skrigende Farver. Den var helt af sort Silke, og under den lille Bolerotrøje bar hun kun et Liv af Tyll, saa tyndt og florlet, at Brystet skinnede igennem det og gav det en Farve som rødmende Rosenblade.
En Espada i Sorg med en blank Staalklinge i Haanden!
Der lød intet Bifald, men en underlig, højtidelig Forventningens Stemning lagde sig over Pu-
