Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/43

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

stødet, hvis Matadoren ikke har formaaet at dræbe den. En Corrida, ved hvilken Puntillero'ens Assistance paakræves, betragtes altid som mislykket, og hilses med en Regn af Skældsord fra Publikums Side.

Arenaen er overalt af samme Størrelse. Det er en langagtig Manege, der er 200 Fod i Tværsnit. Den er omgivet af en 5 Fod høj Barriere, bag hvilken Tyrefægterne ved et behændigt Spring kan redde sig ned i en 6 Fod bred Gang, der løber rundt om Manegen. Til denne er der 4 Veje: For Tyren, for Rytterne, for Tyrefægterne og for de døde Dyr, der slæbes ud af et Spand Heste, som piskes frem af røde, bøddelagtige Knægte med blaa Buxer og lange, smækre Pilekviste i Hænderne.

Bag den rundtløbende Gang, i hvilken Tyren undertiden i sin Ophidselse forvilder sig ned og fremkalder Panik, hæver Tilskuerpladsen sig saa højt, at Publikum kan sidde i absolut Sikkerhed.

Denne Tilskuerplads er ofte meget pragtfuldt udstyret med Søjler og Loger som et gammelt romersk Amfiteater. Den største i hele Spanien er den i Sevilla, der rummer 20,000 Mennesker. Den i San Sebastian er kun halv saa stor, men en af de eleganteste, af Hensyn til det fine Publikum, der samles ved det mondæne Badested.

Idag, da Klokken var lidt over fire, var alle Pladser optagne af et uroligt bølgende Publikum, som spiste, drak og snakkede højrøstet i Munden paa hverandre.

I dette Publikum havde Hugo Hjorth og Niels