traadte ind i Præsidentlogen og viftede med et hvidt Tørklæde.
Der lød et Trompetstød, skingrende og kaldende som Svar.
Bombatini slog en sidste Gang Korsets Tegn for sig. Saa rejste han sig og gik ud for at indtage sin Plads i den opstillede Procession.
Militærorkestret faldt ind med „Habaneraen“ af „Carmen“, og i dobbelt Række skred Tyrefægterne ind paa Arenaen.
Forrest red paa arabiske Hingste to sortklædte Herolder i middelalderlig Dragt.
Derefter kom Espadaen Bombatini, smuk som en Statue og med et Hoved som støbt af lys Bronce.
Saa kom Tyrefægterne og Picadorerne og tilsidst alt Betjeningsrosset, der af Folkevittigheden er døbt monos sabios eller „de vise Aber“.
Tilsidst kom et Forspand af 3 skrammererede Heste, bestemt til at slæbe de døde Dyr ud.
Processionen slog et Sving og marcherede lige mod Præsidentlogen, idet Alle hilste med teatralsk Anstand.
I det samme rejste en elegant klædt Dame sig fra den fornemste Loge lige ved Præsidenten og slyngede med sikker Haand en Regn af Roser hen over Bombatinis Hoved. Matadoren bøjede sig ned, tog en af Roserne, kyssede den og hilste op til Logen, hvor Damen endnu stod oprejst med glødende Kinder og skinnende Øjne.
I dette Nu vendte alle Blikke sig mod Logen. Enhver vidste, hvem Damen var: Spaniens fete-
