X. KAPITEL
aa Trekløveret Carmen, Castella og Hugo havde Overværelsen af Tyrefægtningen gjort et højst forskelligt Indtryk
Carmen havde været glad som et Barn. For hende var det hele blodige Skuespil en ligesaa naturlig Folkeforlystelse som en Beriderforestilling eller Opførelsen af et Teaterstykke for en Nordbo. Hun havde kun været optaget af den eneste Følelse, at hun atter engang var ude for at more sig, og at hun burde gøre det til Gavns, da hun aldrig vidste, naar Lejligheden kom igen.
Hun havde derfor paa ægte spansk Maner skældt baade Tyrefægteren og Tyren ud med de skrækkeligste Ord, naar de ikke var dristige nok til at gaa paa, hun havde kastet Appelsiner og Cigaretter i Hovedet paa Matadoren, og hun havde jublet og viftet med sit Lommetørklæde omkap med de fine Damer, da Bombatini begravede den 60 Centimeter lange, blanke Staalklinge i Tyrens brede Nakke.
Castella havde under Kampen haft sin Opmærksomhed ligelig delt mellem Carmen og Op-
