Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/61

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Vennens Svar. Han kom et Øjeblik senere trækkende med den halvt modstridende Senora Carmen, der slog Hænderne sammen i Henrykkelse, da hun saa Billedet:

— Det er dejligt! Men saa køn er hun da heller ikke. Men Gud, hvor er det dejligt!

— Hvor er det, Matadoren boer? spurgte Hugo Hjorth. Faa det at vide af Senora Carmen, Niels, og skaf mig en Vogn, medens jeg pakker Billedet ind.

En halv Time senere rullede Hugo Hjorth afsted med Portrætet, som han havde sat ind i en Ramme, af hvilken han havde taget et andet Billede ud.

— Han faar en Formue for det Portræt! udbrød Komponisten begejstret til Senora Carmen. Og de to kære Mennesker blev saa glade ved den Tanke, at de uvilkaarlig kyssede hinanden uden at tænke derover.