Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

II. KAPITEL.

D
D

er blev en vis Bevægelse, som derefter afløstes af Stilhed, da Lola Montero steg op ad den lille Stentrappe, der førte til Loggiaen. Hun var iført Yachtkostume med hvid Nederdel, tynd, blaa Silkejakke med Guldknapper og Kasket med Emblem. Hun ledsagedes af Marquis de Plane, der dog holdt sig lidt i Baggrunden.

Bombatini syntes helt at glemme en opstaaet Strid med den spanske Flue og saa misbilligende paa Parret.

Lola Montero, der strax lagde Mærke dertil, og som for enhver Pris vilde undgaa en Scene af Jalousi, sagde hurtigt:

— Jeg traf Marquien nede paa Stranden, og saa sejlede vi os en lille Tur i det dejlige Vejr, men da jeg hørte, at Bombatini var samlet med Vennerne heroppe, fik jeg Lyst til at hilse paa dem.

Bombatinis Ansigt klarede lidt op, og den spanske Flue, der allerede var bange for, at der skulde