Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/88

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er blevet korrekturlæst

85

helst optræde i elektrisk Lys. Det forhøjer Virkningen og Spændingen.

Naar der idag er tømt saa mangen Porron, saa var det, fordi Bombatini var Gæst og gav ud.

Han sad nu for Enden af Bordet ude i Loggiaen og blussede af Varme og Vin. Rundt om ham havde Tyrefægterne taget Opstilling, næsten som om de dannede en fjendtlig Skare, beredt til Angreb.

Angrebet gjaldt en lille, mark Mand med et snu, forslagent Ansigt. Han var klædt i almindeligt, civilt Tøj, men med en mægtig Diamantnaal i det store; brogede Slips og med en Guldurkæde saa tyk som en lille Ankerkætting. Det var Joseph Bravo. Han var Impresario og havde ofte tjent store Penge paa Tournéer med de mest kendte Tyrefægtere. Han var Italiener af Fødsel og rejste udenfor Tyrefægtersæsonen rundt iEvropa med Trouper lige fra Eleonora Duse og Novelli til Dinkaer og Samoanere. Hans Indtrængen paa Torospladsen var imidlertid noget af et Kunststykke, der paa Artistbørsen i Berlin havde skaffet ham Tilnavnet „Den spanske Flue“. Bravo var meget stolt af dette Navn, der hentydede til hans gode Forretningsevne til at trække Penge ud af enhver Affære.

Han sad rolig og smaalo i sit spidse Mefistoskæg, medens Bombatini, blaa i Ansigtet af Raseri, slog i Bordet og sagde:

— Det er Løgn! Jeg gentager, det er Løgn! Og gid den hellige Vigen del Carmen vil lade mig