Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

IV. KAPITEL.

N
N

æste Dag talte hele San Sebastian ikke om andet end om den mystiske Tordalkado. Tyrefægterne, der ellers gik saa store og brede omkring, syntes idag helt smaa og myge. Selv den populære Bombatini vovede sig ikke ud paa sin sædvanlige Køretur langs Stranden. Han vidste, at det spanske Publikum kan faa underlige Indfald, naar det er i daarligt Humør.

Den spanske Flue var Dagens Mand, der bestormedes af Journalister, som vilde have ham til at skaffe dem et Interview med Tordalkado, den indiske Troldmand, som han nu almindelig kaldtes.

Men den snu Impresario, der kendte det Hemmelighedsfuldes Magt over Publikum, svarede med sørgmodig Mine dem alle, at et saadant Ønskes Opfyldelse var ham umuligt, hvor meget han end maatte beklage et Afslag.

De Herrer af Pressen kunde hos ham faa alle Oplysninger om Tordalkados eventyrlige Liv og den spændende Maade, paa hvilken han selv var bleven opmærksom paa sine ejendommlige Egen-