Side:De nyeste Kunstretninger og smitsomme Sindslidelser.djvu/20

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

Lige så illustrerende er de følgende Exempler, hentede fra den grafiske Kunst: Jeg vælger først en Tegning af selve Picasso, et Mandshoved; sammenstiller man hermed Archipenko's Byste af hans Hustru (udført i Træ, Glas og Metalplader) samt en Portrætstudie af Burljuk så får man et godt Billede af den moderne dysmorphistiske Portrætkunst.

W. Burljuk, Portrætstudie.

Typiske dysmorphistiske Arbejder finder vi endvidere på Træsnittets Område. Træsnittet indtager en særligt fremskudt Stilling indenfor tydsk Expressionisme, såvidt jeg forstår nærmest på national og historisk Baggrund. Man søger tilbage til Dürer og til Gothiken idet man dog samtidigt i stor Udstrækning omformer Tekniken og gjør Xylografien fra en Liniekunst til en Fladekunst, søger at skabe et levende Billede af sorte og hvide Fladeelementer. Man kunde, synes det mig, betegne denne Forandring som Skyggebilled-Methodens Indførelse i Træskærerkunsten. Som smukke og meget forskjelligartede Prøver på Genren fra unge danske Kunstneres Hånd, viser jeg her et venetiansk Gadebillede af Ebba Holm og en Portrætstudie af Erik Johnsen. (Det sidstnævnte s. Side 17.).

På dette Skyggebilledområde har vi danske al mulig Grund til at være fordringsfulde, thi der er vist ingensinde og intetsteds fremstillet så mesterlige »Skygge-