12
ventede dette Spørgsmaal. Han var rejst hertil for at finde Ensomhed og ikke for at søge Selskab. Men der var vist desværre kun et Sted at bo i denne lille By.
— Vi er paa Vej til Kroen, svarede han, den ligger derhenne. Jeg kender den fra en Tid, der var anderledes … Og dog venter jeg at finde den uforandret.
— I Modsætning til os ser De altsaa Forholdene her i Sandby i dobbelt Lys, nikkede Fru Mulvad. De har været her i Deres Ungdom..?
— Det er ikke saa faa Aar siden, sagde Stannius hurtigt. Men allerede nu synes jeg, det kun er faa Dage siden — — og paa en vis Maade er den Tid mig meget nærliggende.
Hans Stemme lød lidt urolig:
— Det er vel derfor, jeg er her nu.
— De kan tro mig… jeg forstaar Dem, svarede Fru Mulvad. Det er ligesom med min Søn … Nej, jeg mener, det er saa underligt at vende tilbage til de Steder, man tidligere har kendt. Alting fordobler sig — — og da særlig i Deres Alder, hvor Erindringen er saa levende. De forstaar mig, ikke sandt?
