71
— Ja, sagde Fru Mulvad … Jeg saa et Glimt af ham for et Øjeblik siden …
— Jeg ogsaa …
— … Han er alligevel højere end Johannes!
— Ja … Synes du, han er smuk, Sophie?
— Jeg ved ikke, sagde Fru Mulvad. Han ligner ikke rigtig mit Drømmebillede … Er det ikke underligt, at han beskæftiger os saa meget?
— Du behøver jo ikke at være altfor venlig!
— Venlig … smilede Fru Mulvad. Den ulykkelige Stannius er saamænd blevet plaget nok igaar. Det skulde ikke undre mig, om han var led og ked af os. Jeg ved ikke rigtig, hvorledes jeg skal undskylde min Opførsel iaftes … den var mildest talt lidt mærkelig! Jeg tror, jeg vil lægge en lille Blomst ved hans Serviet … det vil han nok forstaa …
Kirsten Alrø saa paa Fru Mulvad og sagde stærkt betonet:
— Saa gør jeg det samme!
Saaledes kom der til at ligge to Fuchsia-Blomster paa Bordet foran Stannius Plads. — Han kom et Øjeblik efter … og de satte sig
