275
af, fordi — fordi han endnu er en ung Køter! Og selv dette Bæst, Sossimow, fordi han er ærlig og dygtig i sit Fag … Men nok herom, og alt hvad jeg nu har sagt, det maa De tilgive mig altsammen. Har De tilgivet mig? Ja? Naa, kom saa! Denne Korridor kender jeg — her har jeg været før; akkurat her i Numer tre var der en Skandale … naa, hvor er Deres Værelse, hvilket Numer har De? Otte? Saa; luk Døren godt af og slip ingen ind. Om et Kvarter bringer jeg Besked, og saa, om en halv Time, kommer jeg igen med Sossimow; De skal faa at se, at jeg skal skynde mig, adieu, saa længe!”
„Min Gud, Dunetschka, hvad skal alt dette blive til?” sagde Pulcheria Aleksandrowna og vendte sig urolig og ængstelig til Datteren.
„Vær Du rolig, Moder,” svarede Dunja, idet hun tog Hat og Overstykke af sig, „Gud selv har sendt os denne Mand, skønt han lige kom fra et Sold. Vi kan stole paa ham, det forsikrer jeg Dig. Og hvad har han ikke allerede gjort for Rodja…”
„Ak, Dunetschka, Gud véd, om han kommer igen! Hvor kunde jeg ogsaa lade mig overtale til at gaa derfra! At jeg skulde genfinde ham saaledes, det havde jeg dog aldrig, aldrig kunnet tænke mig! Hvor han var surmulende, aldeles som om det faldt ham ubelejligt, at vi kom…”
Hun begyndte at græde.
„Nej, Du tager fejl Moder! Du saa ikke rigtig paa ham, Du græd jo hele Tiden. Han er endnu meget angreben og nervøs af den svære Sygdom — det er hele Sagen!”
„Ak, denne Sygdom! Gud véd, hvad det kan blive til med den!… og hvordan var det han talte til Dig, Dunja,” sagde Moderen og saa sin
