23
Da hun saa var bleven noget ældre, læste hun nogle Romaner og Lewis' „Fysiologi”, som hun laante af Hr. Lebesjatnikow. Kender De Lewis' „Fysiologi”? Hun læste den med stor Interesse, og hun læste endog nogle Afsnit af den højt for os. Det er hele hendes Lærdom. Men nu henvender jeg mig til Dem, kære Herre, med et helt privat Spørgsmaal: Hvor meget kan efter Deres Mening en fattig men dydig Pige fortjene ved ærligt Arbejde? Hun tjener næppe femten Kopek om Dagen, naar hun er dydig og ikke har noget særligt Talent, og endda maa hun arbejde uden et eneste Øjeblik at lægge Hænderne i Skødet. Statsraad Klopstock — ham kender De maaske? — har indtil i Dag endnu ikke betalt hende Syløn for et halvt Dusin Skjorter af hollandsk Lærred, han har endog jaget hende bort med Skældsord, trampet i Gulvet ad hende og sagt hende Uartigheder lige op i Ansigtet — altsammen under Paaskud af, at Skjortekraven ikke var syet efter Maalet. Og hjemme gaar Børnene og sulter. Katharina gaar op og ned ad Gulvet og vrider Hænderne, de røde Pletter træder frem paa hendes Kinder — de kommer med Sygdommen. „Hvad skal Du her, din Snyltegæst? Du spiser, drikker og varmer Dig, mens Børnene i tre Dage ikke har set en Skive Brød!” — Og jeg — ja, hvorfor skulde jeg nægte det? — jeg laa i en Krog og var fuld og hørte, hvorledes min Sofia — hun er saa mild, og hendes kære Stemme er saa blid, hun har lyse Lokker, og hendes Ansigt er saa blegt og magert — jeg hørte, hvorledes hun svarede: „Du mener da ikke, Katharina, at jeg skal sælge mig selv?” — For Doris Franzowna, et berygtet Fruentimmer, der flere Gange har været i Kollision med Politiet, havde allerede tre Gange talt med vor Værtinde om Sofia. — „Naa — var det da
