60
engang om Agtelse, men at hun tværtimod nærer Afsky og Foragt for ham og væmmes ved ham — ja, hvad saa? — Det hele gaar ogsaa kun ud paa, at man sørger for sin „Renlighed”. Ikke sandt, saaledes er det? Fatter De ogsaa, hvad den har at sige, denne Renlighed? Fatter De ogsaa, at denne Luschin'ske Renlighed akkurat er lige saa meget værd som Sofias? Hvem véd, om den ikke er endnu mere smudsig, mere gemen, mere væmmelig? Ja, for lille Dunja tænker jo ogsaa paa eget Velvære, hos Sofia kommer det kun an paa ikke at sulte ihjel! Aa, Dunja, denne Renlighed vil blive Dem dyr, meget dyr! Og hvis Byrden saa skulde blive Dem for tung? Hvis nu Angeren kom? Hvor megen Sorg og Græmmelse, hvor mange hemmelige Taarer og Forbandelser! Ja, for De er jo ingen Marta Petrowna. Og hvad skal der saa blive af Moder? Hun er allerede nu urolig og ængstelig, hvorledes vil det blive, naar hun en Gang ser det hele? Og hvad skal der saa blive af mig? — Ja, Gud véd, hvad det egenlig er for Tanker, De har gjort sig om mig? Men jeg tager ikke imod dit Offer, lille Dunja, jeg tager ikke imod det, Moder! Det maa ikke ske — nej, ikke saa længe jeg lever, og det sker heller ikke! … Jeg tager ikke imod det.”
Pludselig saa han op og blev staaende.
„Det maa ikke ske? Men hvad vil Du gøre for at forhindre det? Forbyde det? Med hvad Ret? Hvad kan Du give dem i Stedet for, som giver Dig Ret til at forbyde det? — Ofre dem hele dit Liv, hele din Fremtid, naar Du har endt dine Studier og har erobret dig en Stilling. De Veksler paa Fremtiden kender vi; men nu, straks? Der maa ske noget straks, øjeblikkelig, indser Du det? Og hvad gør
