79
gale allesammen, splitterpinende gale! — Kom — se ikke derhen!” Dermed vil han trække Drengen bort med sig; men Drengen river sig løs fra ham, og løber, uden at bryde sig om noget, hen til den stakkels Hest.
Det arme Dyr bliver mere og mere mishandlet, der er snart ikke mere Liv i det, det bliver staaende, trækker og trækker, og er hvert Øjeblik lige ved at styrte.
„Slaa løs paa hende!” raaber Mikolka, „lad hende bare styrte. Jeg pisker hende ihjæl!”
„Er Du da ikke en Kristen, Elendige?” raaber en gammel Mand op til ham.
„Har man nogensinde set, at et saadant Dyr kan trække et saadant Læs?” tilføjer en anden.
„Du tager Livet af den,” siger en tredje.
„Hvad saa? Det bliver min Sag! Det er min Hest, jeg gør ved hende, hvad jeg vil. Sæt Jer op, sæt Jer op allesammen! Naar jeg siger den skal løbe, saa skal den!”
Pludselig bryder alle ud i en Latter, som overdøver alt andet. Hesten kan ikke mere udholde alle Piskeslagene, der stadig falder tættere og tættere, og begynder at slaa bagud! Selv den gamle Mand kan ikke lade være at le. Det var da ogsaa for morsomt — saadan en elendig gammel Rakkermær vilde slaa bagud!
To unge Karle nede blandt Mængden faar fat paa et Par Stokke og begynder at slaa Hesten fra hver sin Side.
„Paa Mulen og lige over Øjnene!” brøler Mikolka. „Slaa den bare lige over Øjnene!”
„En Vise, Folkens!” raaber en oppe paa Vognen, og alle der oppe begynder paa en Vise, en raa, liderlig Vise. De slaar paa Tromme og gentager
