16
En Hevn.
efterat have dreiet sig et Par Gange til Høire og Venstre for Speilet og med Velbehag seet det store Shawl drappere sig ned om hendes kraftige Figur, ud af Døren og ned ad Haugetrappen, hvor Baronen alt længe taalmodigen havde ventet paa hende, Hun modtog den lille, spinkle, bleggule Herres Arm, som han siirligen bød hende, og Begge forsvandt snart i den skyggefulde Castanie-Allee, der fra Herregaardens Façade førte ned mod en Sø.
Neppe vare de af Syne, før den unge Dame, ligesom naar man vaagner af en Drøm, med et dybt Suk lukkede Bogen i, hævede sin fine, men fyldige Figur og traadte et Par Skridt frem i Værelset, hvor hun endnu et Par Secunder blev staaende, som tvivlraadig og ubestemt. Pludselig vendte hun sig, som om en indre Kamp var endt, og ilede med rødmende Kinder og lette Fjed rask ind i et tilstødende Værelse. Hun saae sig forsigtigt om og aabnede endnu en Dør. Med speidende Blik og neppe dragende Aande nærmede hun sig et tredie Kammer. Det var Baronens Arbeids-Værelse. Sagte lukkede hun Døren efter sig og gik langsomt hen til en stor Mahogny-Secretaire, fremtog af Varmen en Nøgle og aabnede Klappen. En af de mange, med Perlemoer indlagte Skuffer trak hun ud og betragtede Indholdet. Det var kostbare Daaser, brillante Ringe og Bijouterier i couleurte Saffians
