Side:Forslag til Danmarks Riges Grundlov (1939).djvu/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Gå til: Navigation, søg
Denne side er valideret

14

IX.

§ 91.

Under i øvrigt lige Vilkaar nyder islandske Statsborgere i Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som omhandles i §§ 17, 31 og 32 og er knyttet til dansk Indfødsret.

X.

§ 92.

Forslag til Forandring i eller Tillæg til Grundloven kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.

Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Rigsdagsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afstemning. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov.

Midlertidige Bestemmelser.

1. Valg til Rigsdagen i Henhold til Bestemmelserne i denne Grundlov afholdes paa et saadant Tidspunkt, at Rigsdagen kan træde sammen til en ordentlig Samling den første Tirsdag efter den 1. November 1939.

2. I Tiden indtil den nye Rigsdags Sammentræden gælder med Hensyn til Rigsdagen vedvarende Bestemmelserne i Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915 med Ændringer af 10. September 1920 §§ 14, 18, 25, 29—39, 43—45, 51—53, 56, 57, 59—65 og 80, Stk. 2.

3. Det samme gælder Bestemmelserne i nævnte Grundlovs § 66 om Rigsrettens Sammensætning.

A/S J. H. SCHULTZ TRYK
KØBENHAVN