Side:Frejlif Olsen - Danske Socialister.djvu/48

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

40

Socialismen paa Landet.

indefra har med Raad og Daad understøttet Meningsfællerne ude i Provinserne, og disse har trofast lagt sig i Selen og ikke skyet nogen Anstrængelse, naar der var Brug for dem ved Oprettelsen af Foreninger, ved Rejsningen af nye socialdemokratiske Blade, ved Afholdelse af Møder eller ved Støtte i Strejkekamp. Men naar først Bevægelsen er kommen i fuld Gang, vil den nok finde sine Ledere, som uden det kjøbenhavnske Partis Hjælp fører Sagen videre. Langsomt, men sikkert, trænger de socialistiske Begreber om Samfundsordningen ind i de lave Hytter, i Landbostandens og Landboarbejdernes fattige Hjem. Selv om man vil se ganske nøgternt paa Bevægelsen, maa man indrømme, at Gaardmandsstandens Frygt for, hvad Fremtiden vil bringe, er ikke saa helt uden Grund. Det kan maaske blive besværligt nok at være Landmand, naar Aanden fra Rømersgade har grebet Landbefolkningen.