VI
Disse Arbejder udgaa nu til en anden Slægt end den, til hvilken de første af dem henvendtes. Jeg følte mig, da Rækken af disse Arbejder begyndte, endnu som hørende til de Yngre. Nu hører jeg snart til Veteranerne; men jeg har ingen Grund til at tro, at jeg ikke for det, jeg her har at sige, skulde finde Modtagelighed hos En og Anden af den Slægt, der nu er den unge.
En særlig Glæde har det været for mig at optrykke Afhandlingen om F. C. Sibbern. Jeg vilde gerne, at hans Værk og hans Personlighed skulde bevares i ærefuldt Minde, og jeg vilde være glad, dersom min Virksomhed i nogen Grad kunde fortjene at blive betragtet som en Fortsættelse af hans. —
I og for sig kunde flere ældre Smaaarbejder meget vel være medtagne. Saaledes Foredraget »Darwinismen og Filosofien« (Nær og Fjærn 1874) og min udførlige Kritik af Martensens Etik (Nær og Fjærn 1878). Men der maatte sættes en Grænse, og det sidstnævnte Arbejde var aldeles overvejende af polemisk Natur. Af denne sidste Grund er heller ikke en Række Artikler i »Tilskueren« fra November 1889 til Maj 1890 medtagne; den polemiserede mod den i mine Øjne overdrevne Betydning, der var bleven tillagt Nietzsches Ideer og Skrifter. —
Om et enkelt af de optrykte Arbejder ønsker jeg at gøre et Par Bemærkninger, nemlig om det, jeg har kaldet »Social Pessimisme», og som fremkaldtes ved Ferdinand Tönnies' Bog »Gemeinschaft und Gesellschaft«. Forfatteren til dette Skrift, som jeg nu har den Glæde at kunne kalde min personlige Ven, gjorde lige straks, da Afhandlingen var bleven trykt (1890), en Indvending mod Titelen. »Hvis social
