Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/36

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

22

Tvivlens Historie i den nyere Tid.

Verden, som kun er lidet beslægtet med den virkelige .... Og det er muligt, at alle de hidtil udtænkte Hypoteser byggedes paa en for snever Betragtning af Tingene«. En saadan Advarsel trænger enhver Tid til, ikke blot den Tid, der laa forud for Newton. — Og den positive Side fremtræder endog meget bestemt hos Glanvil, idet han slutter sig til den kartesianske Filosofi og Fysik, til hvilken hele hans Skrift kan betragtes som en Indledning. Han har egentligt kun givet en bred Udvikling af den skeptiske Metode, som Descartes selv havde benyttet i sin »Discours sur la méthode«. —

Ved disse Exempler har jeg villet vise, at man let kommer til at lægge for Meget i Ordet Skeptiker, og at adskillige af de ældre Forfattere, der give sig selv dette Navn eller figurere under det i Filosofiens Historie, dog staa i et positivt Forhold til Erkendelsen og dens Opgaver. Jeg tror, at Dr. Starckes Opfattelse her er noget ensidig, og at dette har faaet Indflydelse paa hans Tankegang hele Bogen igennem. Ti ligesom han opfatter de ældre Skeptikere, f. Eks. Mænd som de nys nævnte, rent fra den negative Side, saaledes er i det Hele hans Opfattelse af »Skepticismen« den, at den er Noget, der opstod under Brydningsforhold af forbigaaende Natur, og at den nu kan og skal forsvinde fuldstændigt. Hans Bog er en Jagt efter Skepticismen for at drive den ud af enhver Krog, i hvilken den kan skjule sig. I Modsætning hertil ser jeg hine »Skeptikeres« Betydning i, at de hævde den videnskabelige Metode paa alle Omraader, hvilket ikke kunde ske, uden at der blev lagt stærkt Vægt paa Afstanden fra Erkendelsens Ideal. Og jeg kan ikke se, at al Skepticisme er af det Onde, selv den Dag i Dag, hvor vi dog have set saa Meget, der vilde have staaet som en vild Drøm for det 17. Aarhundredes Forfattere, blive fastslaaet som sikker Erkendelse. Dog herom Mere siden. —

Fortræffelig og, saa vidt jeg ved, ny er den Belysning, i hvilken Pascal's Skepticisme stilles. Dr. Starcke skelner mellem Tænkere som de fleste ovenfor omtalte, hvis Skepticisme nænnest beror paa manglende Tillid til, at Mennesket ved egen Hjælp kan bygge sin Verdensanskuelse, og en