56
Sindsbevægelsernes Fysiologi.
det er i teoretisk Henseende af afgørende Betydning at gøre opmærksom paa den.
Man kan let tage fejl i denne Fortolkning af de fysiologiske Fænomener. Skulde Forf. saaledes ikke tage fejl, naar han af Overensstemmelsen mellem nogle vigtige Symptomer slutter, at Vrede staar nærmere ved Glæde end ved Sorg? De Fleste ville sikkert kalde Vreden en Ulystfølelse og af den Grund sætte den nærmere ved Sorg end ved Glæde. Det er kun for saa vidt Vrede er forbunden med indledende Skridt til Hævn, at en Lystfølelse kommer til at spille en væsentlig Rolle i Vreden. Vrede er Sorg, men Hævn er Lyst. siger allerede Aristoteles; Hævnen faar Vreden til at høre op, idet den fremkalder Lyst i Stedet for Sorg. Det er jo ogsaa klart, at Ingen vredes, uden der er tilføjet ham en Ulyst eller en Sorg. Vreden er forskellig fra Sorgen ved, at den er af aktiv, ikke passiv Karakter, og derved nærmer den sig ganske vist til Glæden. — Saa usikker den subjektive Iagttagelse ogsaa kan være, saa er den dog en nødvendig Forudsætning.
Hvad nu Forholdet angaar mellem det, der træder frem for den subjektive Iagttagelse, og det, den ydre Iagttager kan se, er jeg fuldstændigt beredt til at gaa ind paa Forfatterens Opfattelse, der ikke tilsteder at henlægge Sindsbevægelsen til Sjælen og dens Virkning til Legemet. Jeg betragter enhver Appel til Sjælens Indgriben i den fysiologiske Sammenhæng som uvidenskabelig. Det er almindelige teoretiske Betragtninger, som have ført mig til at hævde den fysiologiske Kontinuitet. Dersom nemlig den Proces, som foregaar i Nervesystem og Hjerne, paa nogle Punkter afbrødes for at forplante sig over i Sjælen og senere atter genoptages ved Sjælens Reaktion, saa vilde vi her have et Brud paa Loven om den fysiske Energis Bestaaen, idet der først vilde gaa fysisk Energi til Grunde og senere skabes fysisk Energi. Derfor har jeg sluttet mig til den Hypotese, i Følge hvilken Bevidsthedsfænomenerne, saaledes som subjektiv Iagttagelse lærer os dem at kende, ere indre sjælelige Former for den samme Virksomhed, som for den ydre Iagttagelse fremtræder som materielt Fænomen. Paa denne Maade kommer baade
