Side:Høffding - Mindre Arbejder.djvu/72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

58

Sindsbevægelsernes Fysiologi.

et Kredsløb: fra Hjernen ud i Legemet og tilbage til Hjernen. I sin fulde Ejendommelighed have vi først Sindsbevægelsen, naar denne Tilbagevirkning er fuldbyrdet. Men det kunde dog være, at en Lyst- eller Ulystfølelse opstod allerede før Virkningen forplanter sig ud over Hjernens Omraade, selv om Tidsforskellen kun er meget ubetydelig. Omvendt kunne undertiden efter en stærk Sindsbevægelse de organiske Virkninger endnu vare ved, skønt Sindet ellers er i Ro. Her vedvarer altsaa det andet Stadium, medens det første er afsluttet. Saaledes f. Eks. naar vi »ikke kunne komme os« efter en Forskrækkelse eller efter et Latterudbrud.

Til Ideen om den fysiologiske Kontinuitet og til Teorien om de organiske Reflekser som det fysiologiske Hovedfænomen ved Sindsbevægelsen kommer endnu hos Forf. hans specielle Teori om den vasomotoriske Refleks som den primære, af hvilken alle andre fysiologiske Virkninger hidføres og betinges. Den samme Teori er nyligt kommen frem fra anden Side, nemlig i et Skrift om Frygtens Fysiologi af Italieneren Mosso (La peur. Paris 1886). En saadan Antagelse ligger vor Tids Fysiologi nær, dels fordi saa mange Kendsgerninger godtgøre Karinnervationens Indflydelse paa de øvrige Nervers Funktioner, medens en omvendt Indflydelse ikke kan paavises, dels fordi der i de senere Aar er paavist Centralorganer i Hjernen for Karmusklernes Nerver, ikke blot i den forlængede Marv, men efter Nogles Mening i selve den store Hjernes Bark, altsaa mellem de højeste Nervecentra. Dersom denne Antagelse vinder fortsat Bekræftelse, vil Sindsbevægelsernes Fysiologi afrunde sig paa en smuk og overskuelig Maade. Om Udsigterne hertil kunne naturligvis kun Fysiologer af Faget have nogen begrundet Mening, og jeg skal derfor ikke gaa nærmere ind herpaa. Kun vil jeg bemærke, at selv om det maatte have nok saa stor Betydning for Sindsbevægelsens fysiologiske Symptomer, at Bevægelsen inden for Hjernen naar hen til det vasomotoriske Centrum, saa er derved ikke udelukket, at der sker en ligesaa umiddelbar Paavirkning af de i den forlængede Marv beliggende Centra for Nervus vagus, hvorved den stærke Bevægelse i Hjernen straks faar Indflydelse paa Hjertets Funktioner og derved igen paa Blodets