Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/25

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

15

N. Andersen.

Betydning af dette Ord; han er endogsaa „Fæstebonde”. Han har en Gaard i Fæste under Grevskabet Wedellsborg, og han er vistnok den eneste „Fæster”, der for Tiden er i Rigsdagen. Saa meget mere anerkjendelsesværdigt er det, at han staar paa et konservativt politisk Standpunkt og aldrig har været med til Venstres vilde Stormløb. End ikke en Tvangslov om Fæstes Overgang til fri Ejendom har kunnet friste ham.

Niels Andersen er født paa Fyen den 28de Mai 1826 og er altsaa endnu en Mand i sin kraftige Alder. Han blev blev allerede 27 Aar gammel valgt ind i Sogneraadet af den almindelige Vælgerklasse, og det er ret karakteristisk, at han, der af saa mange Standsfæller er beskyldt for Mangel paa Frisind, siden har repræsenteret og endnu den Dag idag repræsenterer den almindelige Vælgerklasse i Sogneraadet.

Den 14de Juni 1858 stillede den 32aarige Bonde sig i Middelfartkredsen og valgtes ved Kaaring uden Modkandidat. Allerede i de første Rigsdagsaar kom den begavede unge Mand til at øve en forholdsvis betydelig Indflydelse paa enkelte Sager. Det var saaledes væsentligst hans Modstand, der førte til, at et projekteret Landevejsanlæg fra Vissenbjerg til Assens blev opgivet, og det skyldes for en stor Del ogsaa ham, at den fyenske Jernbane fik den Retning, den nu har, idet de lokale Sagkyndige paa Fyen gav Andersens Forslag deres fulde Billigelse, hvorved det sikredes Rigsdagens og Regeringens Tilslutning.

Denne samme Jernbanesag bragte iøvrigt Andersen i en stærk Konflikt med endel Vælgere i hans Valgkreds. Det var nemlig oprindelig bestemt at føre Baneanlæget lige ud til Middelfart Havn med Snoghøj som Fortsættelse paa jydsk Side. Det var jo Noget, Middelfart kunde bruge. Men saa kom Orla Lehmann med sit Forslag om at føre Banen til Strib og derfra over Fredericia og videre. Den oprindelige Plan var da at lade Banen løbe ned til Strib i omtrent 1 Mils Afstand fra Middelfart. Herimod kæmpede Andersen som Kredsens Repræsentant af alle Kræfter, og det lykkedes ved hans ihærdige Bestræbelser at skaffe Middelfart den Stilling i Banenættet, den nu har. Det var, som Sagerne stod, overmaade meget vundet, og det fortjente Kredsens oprigtigste Taknemmelighed. Den fik