Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

23

J. A. Bach.

Besværligheden ved at komme til Valgstedet har hidtil holdt dem tilbage.

Der er imidlertid næppe Tvivl om, at en ihærdig Agitation vil kunne kaste Bach, og navnlig turde det være utvivlsomt, at Kaptain Jagd, hvis han stillede sig, vilde blive Bachs Banemand. Herredsfoged Kjeldsen har et Par Gange været oppe imod Bach, men uden Held; dog var ved sidste Omgang Forskjellen næppe 100 Stemmer.

Bach fører paa Rigsdagen en meget ubemærket Tilværelse; han taler næsten aldrig, og mange af de gamle Rigsdagsmænd kunne end ikke mindes at have hørt ham tale. Han er i Ordknaphed omtrent Schrolls Lige. Heller ikke i Udvalg hører man Noget fra ham. Derimod er han hjemme i sin Valgkreds en Pokkers Karl; der udtaler han sig med stor Suffisanse og Dristighed om Sager, han saa godt som ikke forstaaer sig paa, der tager han Kampen op om hvadsomhelst. Kaptain Jagd har været ham en haard Modstander paa mange Valgmøder og har knust ham i Debatten, men det har jo ikke forhindret ham i at være lige sejrsglad eller hans Pappenheimere i at tildele ham Sejrskrandsen.

Uagtet Bach jo nu er en gammel Rigsdagsmand, kan han lægge en Mangel paa Kjendskab til politiske Forhold, en Mangel paa Instruktion for Dagen, der ellers kun klæber ved Novicer. Det fik man ret Øje for, da Thybanen laa for til Behandling. Først stemte han med Venstre om at opgive Regeringsforslaget og udstemme Thybanen og de andre Smaabaner; saa understøttede han Kochs og Jagds Forslag om at optage Thybanen, og endelig stemte han for at optage de andre udeladte Baner, hvorved utvivlsomt Lovforslaget var blevet umuliggjort. Enten vidner dette om liden Forstaaelse af politiske Forhold eller om en blind Partivedhængen, endogsaa til Skade for de lokale Interesser, han repræsenterer. Men Tingen er nok den, at Bach slet ikke følger med og egenlig ingen Interesse har for det Hele.

Ondskabsfulde Sjæle ville paastaa, at Bach ganske anderledes kan vurdere en tvivlsom Kaske i Mellemhaanden end de tvivlsomme Chancer, der frembyde sig i Rigsdagslivet, thi Bach hører til de Bønder, der have drevet Civilisationen til at dyrke